Følg migogvejen på Facebook  

HEGNSSYN: Arne Madsen, Føvling, er blevet udpeget som medlem af Hegnssynet og Mark og vejfred, og Jørgen Bruun er personlig suppleant.

Arne Madsen træder ind som formand i stedet for den hidtidige formand, Hans Hansen, der er flyttet fra kommunen.

Valget skete uden kommentarer i byrådet.

De øvrige i udvalgene er Thue Uhre Lauridsen og Aksel Buchholdt.

 

* * *

 

KONGEHUSET: Byrådet har i eftermiddag sagt god for, at Bent Jørgensen, Andst, udpeges til bestyrelsen i fonden for »Schmidt »Kongehuset« Gejsing«.

Pensioneret lærer Jørgen Albrechtsen Schmidt har i sit testamente foranlediget oprettelse af fonden.

Fonden skal være almenvelgørende og almennyttig og uddele midler til personer, der måtte søge en længerevarende uddannelse, såvel som videreuddannelse i ind- og udland, samt personer, der har ydet en særlig indsats..

 

* * *

 

martin boye 21 01

»Martin Boye (Løsgænger)«.

Sådan stod der, når Martn Boye havde ordet ved dagens byrådsmøde, men det er slut nu.

Som tidligere omtalt er han trådt ind i »Liberal Borgerliste«, og et enigt byråd sagde god for, at han fremover repræsenterer det nye parti og ikke er løsgænger.

Tidligere var han medlem af Liberal Alliance. (Foto: migogvejen©)