Følg migogvejen på Facebook  

Redderne, Maria Vestergaard og Kenneth Bruun, var på vej retur i ambulancen fra Ambulance Syd.

De var kaldt ud, men patienten skulle ikke med, så de kunne returnere mod Vejen med tomt bårerum.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen BC - 2020

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Derfor kørte de på Skodborgvej mellem Rødding og Skodborg.

Og det var Lisa Kristensens store held.

- Vi så nogle høretelefoner ligge på vejen og en bil længere henne, fortæller redderne.

De undrede sig og valgte at vende ambulancen for at køre tilbage og undersøge sagen nærmere.

- Det ser ud til, at bilens ene siderude er smadret, og da vi kommer derhen føler vi, at vi kan se noget og ser, at der ligger en kvinde i grøften, forklarer redderne.

Kenneth Bruun kommer først ned til hende, og der bliver meldt til vagtcentralen, at kvinden er fundet.

Det viser sig at være Lisa Kristensen, der ligger hårdt kvæstet i bunden af grøften efter at være blevet påkørt af en bil.

Hun var på tur på cykel, hvor en bilist overså hende og ramte hende bagfra og skubbede hende - og cyklen - ned i den ret dybe grøft.

- Jeg lander hårdt ned i grøften og brækker ryggen og får flere benbrud og mister 2,8 liter blod, fortæller Lisa Kristensen.

Det fortæller hun på ambulancestationen i Vejen, hvor hun er på besøg for at takke for den hjælp, hun fik af de to reddere.

Lisa Kristensen blev reddet op af grøften og kørt til sygehuset i Kolding.

Ulykken skete omkring klokken 19.30 søndag 7. august i fjor.

- I syv måneder sad jeg i kørestol og slipper ikke uden mén, siger Lisa Kristensen, der er taknemmelig for den indsats, de to snarrådige reddere stod bag.

To personer, hun glædede sig til at komme og sige tak - tak for livet...

Bilisten har endnu ikke fået sin sag behandlet i retten.

(Foto: migogvejen©)

 

migogvejen skrev om ulykken:

https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/7332-cyklist-blev-pakort-2?highlight=WyJza29kYm9yZ3ZlaiJd 

 

 

 

nyhedsbrev luft