En blæksprutte i Andst er en person, som igennem en længere årrække har været meget engageret i frivilligt arbejde.
Ikke bare indenfor et enkelt område, men med en bredde i sit frivillige virke.
- I Andst har vi rigtig mange kandidater til titlen, og det er virkelig et privilegium for en landsby at have så mange fantastiske drivkræfter.
Sådan lød det fra Rikke Ulbrandt Henriksen ved kåringen af årets blæksprutte - Anja Ager Aaskov.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se alle 11 siders tilbud i Kvickly Vejen.
- Årets blæksprutte er klog, kan huske, løse problemer, bruge værktøjer - især mailprogram og telefon bliver flittigt brugt, når man er i et samarbejde med vedkommende. Årets blæksprutte kan tænke konsekvenser ud i fremtiden og gemmer sig lidt, om ikke på havbunden så bag nogle andre frivillige, lød det inden navnet blev afsløret.
- Hun startede sin karriere som kommende blæksprutte allerede i 2011 som forælder i børnehaven Solhøj; festudvalg, forældreråd og senere skolebestyrelsen. Hun var involveret i det nye børnehavebyggeri, og da efterskolen stod over for et kollaps, var hun der straks – og tog en kæmpe tørn i bestyrelsen. Hun er en dyr dame – brændte 25 millioner kroner af på udvidelsen af efterskolen, lød det videre.
- Du er vedholdende og giver ikke så let op. Hele tre gange har du været en del af en købmandsgruppe og tænk engang – nu er projektet ført til ende. Du er fantastisk at sidde sammen med omkring et samarbejdsbord – altid er der godt humør, du lytter, byder ind, og følger op på løse ender. Du er på næsten 24-7 og er hurtig på tasterne, når der skal besvares mails eller ringes og snakkes med forskellige parter.
- Anja, du er en arbejdshest der holder sig baggrunden. Sjældent er det dig, som står i forreste række, når projekter skal præsenteres eller debatteres, men du er der, og du er ikke bleg for at komme med din holdning og dine tanker. Der er ikke langt fra tanke til handling, og selvom du gemmer dig lidt på havbunden, så ved vi, hvor vi har dig. Vi nyder godt af din viden, noterede Rikke Ulbrandt Henriksen.
(Fotos: migogvejen©)