Følg migogvejen på Facebook  

Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Gülcan Güven Grud som ny direktør i Vejen Kommune, og dermed er direktionen igen fuldtallig.

Hun er ansat som direktørområdet for skoler, kultur og fritid, børn, PPU og sundhedspleje, samt familie, handicap og socialpsykiatri.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Jeg glæder mig til samarbejdet og til, at vi i direktionen skal i gang med mange store vigtige opgaver sammen. Vi har valgt Gülcan, fordi hun har et stærkt borgerfokus og vil passe godt ind i den kultur, som Vejen Kommune også står for omkring samarbejdet med borgerne. Hun er er dygtig leder, der har en lang erfaring med de velfærdsopgaver, som hun får ansvaret for og har skabt store resultater i sine tidligere jobs, siger kommunaldirektør Thomas Reintoft i en pressemeddelelse.

Gülcan Güven Grud kommer fra et job som chef for social og handicap i Kolding Kommune.

- Jeg er meget glad for den tillid, som ansættelsesudvalget har vist med min ansættelse, og jeg ser meget frem til vores samarbejde. Jeg glæder mig til at komme til Vejen og til at arbejde med de store velfærdsområder, som jeg har en stor interesse i. Vi står overfor spændende udfordringer, som jeg ser frem til at arbejde med i samarbejde med medarbejdere, ledere og politikerne i Vejen Kommune, lyder det fra Gülcan Güven Grud.

Også politisk er der stor tilfredshed med valget af Gülcan på posten som direktør.

- I Vejen Kommune ser vi ind i nogle meget travle og spændende år med store reformer på alle de store velfærdsområder. Det kommer til at kræve en ekstraordinær indsats af vores medarbejdere, direktionen og os politikere og som også berører det direktørområde, som Gülcan skal overtage. Vi ser frem til, at den nye og nu samlede direktion kan hjælper os politikere i mål med de politiske ambitioner, vi har, og jeg ser meget frem til samarbejdet, siger borgmester Frank Schmidt- Hansen (C).

Gülcan Güven Grud tiltræder 1. april 2025 og får kontor på rådhuset i Vejen sammen med den øvrige direktion.

 

Fakta:
Gülcan Güven Grud kommer fra et job som social og handicapchef i Kolding Kommune.
Hun er uddannet pædagog og har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi og master i offentlig ledelse.
Gülcan bor i Horsens, er 48 år og mor til to piger på 15 og 18 år.

(Foto: PR-foto)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies