Rundt i foreningerne er der mange frivillige trænere og ledere.
Elva Thuesen er dog i en klasse for sig selv - hun har været i gang i 50 år.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Så længe jeg får noget med hjem, bliver jeg ved, siger Elva Thuesen til migogvejen.
Hendes 50 års jubilæum blev markeret i forbindelse med »idræt om dagen« i Brørup i formiddag.
- Næste år har jeg faktisk haft det hold i 30 år, noterer Elva Thuesen.
Dermed konstaterer hun også, at hun fortsætter trods 50 års jubilæet og en dåbsattest, der er 83 år gammel.
- Jeg har dog skåret lidt ned og er ikke i Rødding og Bramming længere, fortæller den aktive instruktør.
Rygten om, at hun havde fået mere fritid, rygtedes dog hurtigt.
- Jeg blev kontaktet af aktivitetscentret her i Brørup og er der om torsdagen, fortæller Elva Thuesen, der også selv er aktiv med yoga.
(Fotos: migogvejen©)

Elva Thuesen ved formiddagens idræt, der også byder på socialt samvær.
