Følg migogvejen på Facebook  

Det er noget af et eventyr, som tre elever fra erhvervsskolen Hansenberg i Kolding nu skal på, for de har valgt at tage deres læretid langt mod nord.

 I Grønland.

 

(læs videre under annoncen)

 

(tryk på annoncen og se mere)

 

Sommerferien kalder for en tjenerelev, en kokkeelev og en tømrerelev, som netop har afsluttet grundforløb 2 på Hansenberg. Men hvad har de tre elever ellers til fælles.

I hvert fald mindst én ting. For tømrerelev Gitte Mahler Hansen, kokkeelev Asger Lynge Boysen og tjenerelev Jonas Petersen har nemlig alle valgt at finde en læreplads i Grønland, og de rejser mod nord i løbet af denne måned.

- Min mand arbejder i forsvaret, og han skal derop for at arbejde i to år. Og så undersøgte jeg, om det var muligt at få en læreplads i den periode, og det var det, fortæller Gitte Mahler Hansen, der skal i lære ved Permagreen Grønland i Nuuk, som arbejder med totalentrepriser.

- Der er en del etagebyggerier, som er ved at blive renoveret, og tømrerfaget i Grønland er meget, som her i Danmark. Men jeg forestiller mig, at de isolerer på en anden måde, siger Gitte Mahler Hansen, der bor i Brørup sammen med sin mand og to børn på et og fire år.

- Det bliver en kæmpestor oplevelse. Det er hele familien, der prøver kræfter med en helt anden kultur, selv om der er mange ting, der forbinder Grønland og Danmark. Vi har kun os selv som base - og kan ikke bare lige ringe efter bedsteforældrene, når vi har brug for hjælp. Det bliver spændende at være sammen på den måde, siger Gitte Mahler Hansen i en pressemeddelelse.

Den 28-årige tømrerelev har selv været i forsvaret, og så har hun også været i gang med uddannelsen til bygningsingeniør.

- Men det var alt for stillesiddende for mig. Jeg har altid været interesseret i byggeri, og jeg har efterhånden fået så meget livserfaring, at jeg turde at give mig i kast med tømreruddannelsen.

(Foto: PR-foto)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies