Følg migogvejen på Facebook  

Hvordan lykkes det at blive 100 år.

Et spørgsmål, borgmester Frank Schmidt-Hansen (C) i eftermiddag stillede, da han gæstede Baslund i Askov, hvor flagene var stillet op og den røde løber var rullet ud.

 

(læs videre under annoncen)

Skjern Bank - rigtig størrelse

(tryk på annoncen og se mere)

 

Spørgsmålet gik til Viggo Jensen, der i morgen runder 100 år, og noget af svaret lød sådan her:

- Det er ikke fordi, jeg har spillet fodbold eller andet, og i skolen var jeg altid den, der blev valgt sidst, når der skulle vælges hold, lød svaret fra Viggo Jensen.

Han har dog altid bevæget sig meget og været en aktiv person og er kendt blandt mange i området.

Han var sammen med sin hustru Erna forstander på børnehjemmet Brejdablik fra 1958 til1978.

Efter Brejdablik blev nedlagt, fortsatte han som familieplejekonsulent i Ribe Amt, til han gik på pension i 1988.

Han var i mange år lokalformand i Ældre Sagen og blev for sin indsats udnævnt til ærersmedlem i organisationen.

Viggo Jensen har desuden siddet i utallige bestyrelser gennem årene, ligesom han var aktiv i Vejen Menighedsråd i flere år.

Desværre mistede han sin hustru 2006.

Sammen fik Erna og Viggo tre piger: Karin som flyttede til Australien, hvor hun døde i 2013, Kirsten, som stadig bor i Vejen, og Britta som flyttede til Australien og stadig bor der.

Viggo har seks børnebørn 22 oldebørn og et tipoldebarn.

Viggo markerer sin 100 år fødselsdag med en aftenfest med musik og dans på dagen på Skibelund Krat.

15 familiemedlemmer fra Australien kommer hjem for at være med til at fejre ham, ligesom familiemedlemmer fra Norge kommer og deltager.

Fra eftermiddagens borgmesterbesøg ses fra venstre netop Frank Schmidt-Hansen, Michael Momsen, den snart 100-årige Viggo Jensen, Daniel Momsen, Britta Momsen, Steve Momsen, Jacob Momsen og Liz Momsen.

En stor del af familien bor som nævnt i Australien, men de besøger jævnligt Viggo Jensen i Danmark, og fire gange har han selv været »down under« i Australien.

Ellers er Viggo Jensen klar til at bruge den nye computerteknik for at have kontakten med familien.

(Fotos: migogvejen©)

viggo jensen 24 03

»Viggo 3/9 - 2024« står der på den tidlige fødselsdagsgave - ølbænken - med borgmesteren ved sin side.

 

viggo jensen 24 01

Viggo Jensen (t.v.) havde i eftermiddag besøg af Frank Schmidt-Hansen forud for sin 100 års fødselsdag i morgen.

 

nyhedsbrev luft