Tidligere minister og regionsrådsformand Carl Holst (V), Rødding, har fået en ny formandskasket.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Han er udpeget som ny formand for Center for Grundtvigsforskning ved Aarhus Universitet.
- Mangeårig erfaring fra adskillige områder i det politiske landskab i Danmark vil komme Center for Grundtvigforskning til gode, når centerbestyrelsens tidligere næstformand, Carl Holst, tiltræder som formand, lyder det på centrets hjemmeside.
- Med udpegelsen af Carl Holst har vi fået en yderst kompetent bestyrelsesformand med stærk faglighed, stort udsyn og politisk erfaring, som vil komme os til gavn. Jeg glæder mig til samarbejdet om at sikre færdiggørelsen af centerets hovedopgave, siger centerleder Katrine Frøkjær Baunvig.
Carl Holst, der har en baggrund som skolelærer, regionsrådsformand og folketingspolitiker, afløser tidligere folketingspolitiker Karen Klint (S).
(Arkivfoto: LLN Press©)