At være halinspektør er andet end et almindeligt job.
(læs mere under annoncen)
(gælder det en tandlæge, så tryk på Tove Kloses annonce)
- Det er en livsstil og kræver opbakning fra familien.
Sådan lyder det fra Laue Sørensen, der er i gang med sæson nummer 15 som halinspektør i Brørup Hallerne.
Opbakningen har han, og han nyder livsstilen, så han har ingen planer om at sige stop med arbejdet i sportsfolkenes mekka.
- Det er et dejligt frit job, og det har aldrig været kedeligt, og det er heller ikke et sted, hvor jeg tæller timer, noterer Laus Sørensen.
På fredag har han dog bebudet at blive hjemme og have kaffen klar, når det er tid for en rund fødselsdag.
Laue Sørensen runder de 60 år.
Han stammer fra Gørding og er oprindeligt uddannet mejerist på mejeriet i Skodborg. Den milepæl blev nået i 1984.
I 1993 startede han hos Borden i Esbjerg, men i 2006 gik turen til den nye livsstil - jobbet som halinspektør i Brørup, hvor han også bor sammen med hustruen, Bente.
Han har selv spillet fodbold og håndbold og hjælper også i den lokale håndboldklub, Folding-Brørup HK.
Laue Sørensen glæder sig over den udvikling, Brørup Hallerne har gennemgået de seneste år.
Da han startede, var der gang i byggeriet af foreningshuset, og fodbolden er blevet knyttet tættere til hallen, efter klubhuset blev brækket ned.
I 2015 var arbejdet med tilbygningen færdigt, og motionscentret er det, der har generet flest brugere.
- Der er gang i centret især her i årets første tre måneder, og der er i dag omkring 540 medlemmer, fortæller fødselaren.
Arbejdet med en indendørs motorikbane er også netop afsluttet, og snart starter arbejdet med anlægget af en udendørs multibane - her afhænger meget af vejrguderne.
(Fotos: LLN Press©)