Følg migogvejen på Facebook  

Gennem en årrække har Mogens Christiansen lagt et utal af frivillige timer i Vejen Håndboldklub, og den indsats er også bemærket uden for klubben.

Han er blevet kåret som »Årets Kreds 8'er« i JHFs kreds 8.

 

(læs mere under annoncen)

Toyota - aygo

(tryk på annoncen og se, hvilken bil, der kan blive din)

 

 

I klubben udtrykkes der glæde over udnævnelsen af den aktive leder.

I indstillingen af Mogens Christiansen lød det bl.a.:

»Han er en af disse særlige – men sjældne stille ildsjæle – der er limet i vores forening.

Som nytilflytter til området reagerede han på en annonce i avisen om, at vi manglede ungdomtrænere – og han har været her siden – heldigvis.

Han har gennem årene trænet mange ungdomshold, og han har altid hjulpet til, hvor der har været behov. 

Således har klubbens »ældste-kone-hold« også fået hjælp fra ham og har sågar opkaldt et system efter ham.

Man kommer ikke igennem træningen uden at få sved på panden, der er altid mange af de slemme øvelser, for han lægger vægt på, at de grundlæggende teknikker og muskelarbejde er i orden.

Gennem årene er det blevet til mange hold, der har været forbi.

Han stiller op, når der skal serveres i baren, besættes dommerbord til stævner eller vi skal stå kontrol til koncerter for at tjene penge til klubben.

Men først og fremmest er han ansvarlig for vores årlige håndboldskole. Vi har nu afviklet håndboldskole i mere end 10 år. Og alle år har vi haft den samme skoleleder.

Hver sommer tilbringer han sommerferiedage i hallen og har givet og giver mange håndbold børn og unge tre fede dage i hallerne.

Håndbolskole og Camp har været gennemført med stor succes drevet af hans engagement for at give håndboldspillere gode oplevelser og mod på håndbolden. 

Passioneret for sporten, tålmodig, når mødrene møder op med børnenes kæmpemadrasser og bekymret afleverer kontakt telefonnumre og viljefast i, at det hele skal lykkes.

I år har vores U-18 piger måttet spille senior pga. målvogtermangel. Og alligevel kommer der flere og flere unge spillere til. Mogens´ nærvær og krav skaber håndboldglæde.«

(Foto: LLN Press©)