Følg migogvejen på Facebook  

Jesper Temmesen, Vejen er ansat som ny chef for alt catering i Vejen Idrætscenter på Sportshotel Vejen, Danhostel Vejen og Vejen Business College.

 

(læs videre under annoncen)

Dagli-Brugsen - køb lokalt og støt lokalt

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

46-årige Jesper Temmesen bliver samtidig en del af den daglige ledelse af Sportscenter Danmark.

Han har mere end 20 års ledererfaring fra branchen senest som køkkenchef hos Serwiz i Kolding og Odense.

- Det er en vigtig post og en stor afdeling i vores samlede drift. Med ca. 200 arrangementer om måneden, mange ansatte og en klar målsætning om at levere sunde og ernæringsrigtige produkter til de mange gæster årets 365 dage, ser vi frem til at fortsætte det arbejde, der har præget vores café- og køkkenudbud de seneste mange år, siger centerets direktør, Jakob Sander, i en pressemeddelelse.

- Jesper har et virkelig flot CV, og vi er sikre på, at han vil passe perfekt ind i ledelsen af den kultur, vi igennem flere årtier har udviklet på vores arbejdsplads, lyder det videre.

Jesper Temmesen ser store muligheder i den fortsatte udvikling af driften.

Hans mål vil først og fremmest være at få sammensat et godt team.

- Der er ingen tvivl om, at både branchen og dermed også Sportscenter Danmark står i en situation, hvor det er vigtigt at satse på fastholdelse og udvikling af medarbejderstaben. Det og en god daglig drift med sunde og enkelte menuer har min helt store interesse og vil have mit fokus fra dag en, noterer Jesper Temmesen i pressemeddelelsen.

Han afløser Thomas Kjærsgaard.

(Foto: PR-foto)