Følg migogvejen på Facebook  

Vejens borgmester, Frank-Schmidt Hansen (C), bliver formand for det nye klimaudvalg i Kommunernes Landsforening.

Udvalget skal blandt andet understøtte kommunernes arbejde med at implementere klimahandleplanerne.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Teaterforening - Candle in the wind

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Kommunerne tager for alvor førertrøjen på, når det gælder klimaet. Udvalgets fokus bliver at accelerere den grønne omstilling og de mange gode erfaringer, der allerede er gjort. De skal udbredes til alle 98 kommuner, konstaterer Frank Schmidt-Hansen i en pressemeddelelse.

Udvalgets opgave bliver også at støtte kommunerne i implementeringen af DK2020 klimahandlingsplanerne og finde samarbejdspartnere, der kan være med til at løse klimaudfordringerne og medfinansiere dem.

- Vi er nødt til at række ud til erhvervslivet, virksomheder og civilsamfundet. Som et eksempel fylder Vejen Kommunes udledning kun en procent af kommunens samlede CO2 udledning, så hvis vi skal i mål med en 70 procent reduktion i 2030 og nul udledning i 2050, så skal alle gode kræfter organiseres, konstaterer den nyvalgte formand videre.

Udvalget får Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (A) som næstformand, og det er Frank Schmidt-Hansen glad for.

I Sønderborg er man nemlig allerede langt fremme i arbejdet med klimahandleplaner.

De øvrige syv medlemmer af udvalget udpeges i den nærmeste fremtid.

Frank Schmidt-Hansen er i forvejen med i KL´s bestyrelse, og han erkender, at han med den nye formandspost får endnu mere travlt.

-Jeg er helt opmærksom på, at jeg selvfølgelig først og fremmest skal passe mit arbejde i Vejen Kommune, men jeg er sikker på, at vi som kommune kan få noget ud af at sidde med ved bordet flere steder i KL.

Billedet er fra KL´s kommunalpolitiske topmøde, hvor udvalget blev nedsat. (PR-foto)

Vejen IC - træning 2022

(tryk på annoncen og se mere)