Følg migogvejen på Facebook  

Den nye formand for Kulturelt Samråd, Lone Houmann Holst, glæder sig over de kulturelle ildsjæle i kommunen.

 

(læs mere under annoncen)

Toyota - aygo

(tryk på annoncen og læs mere om de nye biler)

 

Kulturelt Samråd i Vejen Kommune har valgt Lone Houmann Holst fra Rødding som ny formand.

Hun sidder i Kulturelt Samråd som repræsentant for Kunst 6630 og har siddet i Kulturelt Samråd i Vejen Kommune et år.

Anker Ravn Knudsen fra Forum Rødding fortsætter som næstformand.

- Jeg er glad for de mange kulturelle tilbud, som findes i Vejen Kommune. Det vidner om mangfoldighed, stort engagement og aktivitet i kulturlivet. Det er vigtigt for et lokalsamfund, at der er ting, man kan mødes om, lade sig inspirere af, og som appellerer til mange forskellige interesser. Kultur er for mig kilde til inspiration og med til at vække min nysgerrig på mange forskellige områder. Kultur kan sætte tankerne i gang og er med til at åbne mine øjne og gøre mig klogere på områder, jeg ikke har den store viden om. Kulturen skaber også fællesskaber og giver mennesker mulighed for at mødes omkring en interesse, siger Lone Houmann Holst i en pressemeddelelse.

- Kulturelt Samråd har en vigtig opgave i at understøtte foreningernes gode initiativer, som kommer kommunens borgere til gode. Gennem den pulje, som Kulturelt Samråd hvert år uddeler, kan vi give en økonomisk håndsrækning, der gør det muligt for foreningen at turde binde an med et arrangement, fortæller den nye formand.

Kulturelt Samråd uddeler ikke kun støtte til arrangementer, men også en kulturpris.

- Hvis ikke der var folk, der brændte for kultur og for at give andre mulighed for at opleve kulturen, ville vi have et meget fattigere fritidsliv, lyder det videre.

Disse folk vil Kulturelt Samråd og Vejen Kommune gerne vise anerkendelse og påskønnelse ved at uddele Kulturprisen.

- Mange frivillige i kulturlivet giver af deres tid uge efter uge, år efter år uden at få en øre for det. Nogle tager det lange seje træk i kulissen, andre skaber store events og sjove ideer (og nogle gør begge dele). Det har alt sammen værdi, er meldingen i pressemeddelelsen.

Kulturprisen kan gå til en frivillig ildsjæl, men den kan også gå til en dedikeret medarbejder i en kulturinstitution, som går den ekstra mil. Det centrale er engagementet.

- Kulturprisen giver et skulderklap og anerkendelse af det store arbejde, som nogle lægger i at skabe kulturelle aktiviteter af høj kvalitet. Et engagement, som kommer mange andre til gode. Det kan være enkeltpersoner, grupper, foreninger eller organisationer, som er med til at sætte Vejen Kommune på det kulturelle landskab, gøre en forskel og fremme kulturlivet i Vejen Kommune, siger Lone Houmann Holst.

Alle kan indstille en kandidat til Kulturprisen. Kandidaterne skal bare være en del af kulturlivet i Vejen Kommune.

Har man tidligere indstillet en kandidat, som ikke fik Kulturprisen, så er chancen der igen i år. Gennem årene har der været rigtig mange gode kandidater, som fortjente prisen.

Kulturprisen uddeles til Jels Vikingespils pressepremiere 3. juli. Den består af et beløb på 5000 kroner og en statuette af den lokale keramiker Lene Kersting.

Send indstillingen til kultur- og turismekonsulent Charlotte Thomsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 1. juni.

Beskriv din kandidat og begrund, hvorfor vedkommende fortjener Kulturprisen.

(Foto: Vejen Kommune)


Tidligere modtagere af Kulturprisen
2018: Else Schjødt Koch, Kunst 6630
2017: Jørgen Steinicke, Sydjysk Kunstforening og Galleri46
2016: Anita Moesgaard Nielsen, Holmeå Kunstforening
2015: Jens Ejnar Iversen, Brørup Bios Venner
2014: Leif Bolvig, Rødding Bio
2013: Jørgen Schmidt, Vejen Garden