Gennem en årrække har Allan Kristensen brugt i tusindvis af timer i Vejen Sportsforening som bl.a. sportschef, men nu er det slut.
(læs videre under annoncen)
her kan du finde nye ideer til aftensmaden - tryk på annoncen)
- Jeg har mistet motivationen til at fortsætte, og efter 10 år og fem måneder har jeg valgt at stoppe, er meldingen fra Allan Kristensen på Facebook.
Et farvel, bestyrelsen i foreningen beklager:
- Sportschef Allan Kristensen har desværre meddelt sit stop i Vejen SF og ønsker at stoppe omgående, beklager bestyrelsen i Vejen SF og takker ham samtidig for den store indsats.
- Vejen SF har meget at takke Allan Kristensen for både som træner og leder i klubben, men også som koordinator på Vejen Trolde Cup, lyder det videre.
Dertil kommer hans virke i forbindelse med DBUs fodboldskole, hvor han i flere år havde et makkerskab med skoleleder Leif Christensen som trænerleder.
- Vejen SF håber, at vores veje måtte krydse igen, således klubben kan nyde af din ærlighed, vilje til at gøre forskel, åbenhed og ikke mindst sparring med klubbens trænere. Tak for kampen, lyder det fra Vejen Sportsforenings bestyrelse.
(Arkivfoto, hvor Allan Kristensen hædrer en jubilar, Daniel Bak: LLN Press©)