Anders Meyer Hansen har i dag bestået en af Danmarks længste og mest krævende uddannelser og kan nu kalde sig for statsautoriseret revisor.
Til daglig arbejder han hos Martinsen i Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Den mundtlige eksamen og den nye titel som statsautoriseret revisor er for Anders en vigtig milepæl, som sætter punktum for mange års hårdt arbejde. Den åbner samtidig dørene for mange muligheder som rådgiver for dansk erhvervsliv, skriver Revisionsfirmaet Martinsen i en pressemeddelelse.
- Titlen som statsautoriseret revisor er for Anders en karrieredrøm, der går i opfyldelse. Det har det været siden 2013, hvor han efter en opvækst i Brørup og handelsskole i Vejen startede som revisorelev hos Martinsen i Vejen. Her har Anders ved siden af sit fuldtidsjob hos Martinsen bestået HD-R og cand.merc.aud. på Syddansk Universitet i Kolding, lyder det videre.
Anders Meyer bor i Vejle, men har sit udgangspunkt fra firmaets kontor på Torvegade i Vejen, hvor han reviderer og rådgiver en lang række mindre og mellemstore virksomheder om, hvordan de udvikler deres forretning og skaber sund vækst.
(Foto: PR-foto)