Turen hjem fra henholds et møde og besøg hos familien i Aarhus fik et noget andet forløb end ventet for Martin Svane og familien, hustruen Marianne og sønnen Jakob.
De blev vidner til en alvorlig ulykke, hvor de virkelig tog ansvar og var med til at redde tre menneskeliv - to børn og deres far.
En indsats, direktøren for UdviklingVejen og hustruen Marianne i dag er blevet hædret for hos Sydøstjyllands Politi i Horsens.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi ser pludselig en lastbil holde midt i det hele og chaufføren løbe over til den brændende personbil.
- Personbilen med de tre personer er brudt i brand, fortæller Martin Svane om starten på episoden den aften.
Det får ham og hustruen til at reagere.
- Vi skal ikke se to børn brænde ihjel, og vi får heldigvis alle tre bragt i sikkerhed, men det ene barn havde alvorlige, indre kvæstelser og var i livsfare, men i dag har alle tre det heldigvis godt igen, lyder det videre.
Marianne og Martin Svane har også efterfølgende været forbi og tale med de tre forulykkede.
Under redningsarbejdet kunne de ikke åbne dørene, så det endte med, at Martin Svane måtte slå en hånd gennem ruden og få alle hevet ud i live.
Ulykken skete fredag 8. august, og Marianne og Martin Svanes indsats er ikke gået ubemærket hen.
I dag var der hæder ved en dusørceremoni.
Allerede på ulykkesaftenen blev indsatsen bemærket. Så meget, at en af de indvolverede fra beredskabet skrev til UdviklingVejens formand, Ole Stubbe, for at fortælle om episoden og rose parret.
I brevet står der bl.a.:
- Jeg vil gerne fortælle jer om en ulykke, der skete fredag aften. Jeg kom selv til ulykkesstedet få minutter efter Martin og hans hustru. Ulykken skete på Rute 30 mellem Korning og Horsens omkring kl. 21, hvor en elbil og en lastbil var kollideret. Føreren sammen med to børn på ni år og 12 år var hårdt kvæstede og i livsfare, da jeg ankom.
- Da Martin og hans hustru kom til stedet, brændte bilen allerede intenst. Uden tøven gik de straks i aktion – slog ruderne ind og fik hevet både den hårdt kvæstede fører og de to børn ud af bilen, mens meterhøje flammer stod omkring dem. Efter at have fået alle tre ud af den brændende bil, sprang Martin direkte til at organisere livreddende førstehjælp og samle os andre omkring indsatsen. Han fik hurtigt skabt overblik og sørgede for, at alle tre blev vurderet og stabiliseret, indtil redningsmandskabet nåede frem.
- Jeg er helt overbevist om, at deres hurtige og handlekraftige indsats var det, der reddede tre liv den aften. En sådan ro midt i kaos og vilje til at hjælpe andre under de mest ekstreme forhold kræver både mod – fordi man udsætter sig selv for fare – og en varm menneskelighed, som er utrolig sjælden, lyder det i brevet.
Det konstateres, at det er en ekstraordinær indsats, der gik langt ud over, hvad man kan forvente af almindelige borgere.
Du kan læse mere om episoden på https://presse-fotos.dk/flere-boern-svaever-mellem-liv-og-doed-nu-har-politiet-nyt-efter-alvorlig-haendelse/
- Jeg ved, hvor meget det betyder at få anerkendelse i disse situationer, og jeg ved, hvilket pres Martin og hans hustru har været udsat for. Derfor har jeg taget initiativ til at sende jer denne mail, skriver brandmanden.
Og nu har de fået anerkendelsen for indsatsen.
På billedet er det Martin, Marianne og Jakob Svane sammen med politidirektør Henriette Rosenberg Larsen ved dagens hædring.
