Følg migogvejen på Facebook  

Ladelund Efterskole har fået den nye ledelse på plads.

Det er dog ikke med folk, der er nye på skolen.

 

(læs videre under annoncen)

Dagli' Brugsen - Askov - marts 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi har ansat Tina Bach Olesen og Jakob Ørnsbjerg Jensen (t.v.) som ny ledelse for Ladelund Efterskole. De to skal lede skolen sammen med Erik Kjær Carstensen i en fælles ledelse, som selv fordeler opgaverne iblandt sig, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Der var 16 ansøgere til stillingen.

- Ladelund-lærerne Tina og Jakob søgte stillingen som ledelsesteam. Ansættelsesudvalget indkaldte fem til første samtale, hvoraf tre gik videre til anden samtale. Tinas og Jakobs store engagement for netop Ladelund Efterskole, deres mangeårige erfaring med og viden om vores skole samt deres fælles visioner, ønsker og drømme for Ladelund Efterskole - både som skole og som arbejdsplads, gjorde et stort indtryk. De har været på Ladelund i henholdsvis 18 og 15 år, lyder det videre.

De er begge i gang med en diplomuddannelse i ledelse og tiltræder i lederrollerne 1. august.

Om Ladelund Efterskole lyder det:

- Vi er en moderne grundtvigsk almendannede efterskole, hvor vi vægter udvikling, ansvar og nærvær i det forpligtende fællesskab. Vi vægter, med udgangspunkt i det hele menneske, kreative, praktiske og teoretiske aktiviteter ligeværdigt.

(Foto: PR-foto©)