Folketingsmedlem Kris Jensen Skriver (A), der er valgt her i kredsen, lagde fredag vejen forbi nytårskuren i UdviklingVejen.
Her var der lejlighed til at hilse på bl.a. erhvervsfolk, inden det nye år for alvor starter for ham i næste uge.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Her gælder det igen arbejdet på Christiansborg, hvor han for alvor skal tale om turisme.
I forbindelse med en omkonstituering i den socialdemokratiske folketingsgruppe er Kris Jensen Skriver blevet tildelt posten som turismeordfører.
- Jeg er meget glad for at have fået posten som mit partis ordfører på netop turismen, der er særdeles vigtig for mit område. Turismen er afgørende for en udvikling i hele landet, og i Sydjylland har vi stor succes med at få turister hertil. Jeg vil arbejde på at fortsætte den udvikling og være i tæt dialog med interessenterne, så vi sammen kan sikre en fortsat god udvikling, der netop kan være med til at skabe arbejdspladser, vækst og udvikling, siger Kris Jensen Skriver i en pressemeddelelse.
- Det ser jeg frem til blandt andet at samarbejde med minister Morten Bødskov (t.h.) om.
Udover at være blevet ordfører for et nyt område er det også aftalt, at Kris Jensen Skriver indtræder i Erhvervsudvalget og udtræder af Kirkeudvalget.
(Foto: PR-foto)