Følg migogvejen på Facebook  

»Frida fra Føvling« ærgrer sig.

Ærgrer sig over, at hendes parti, Moderaterne, ikke kom ind i byrådet og over, at mange af de andre medlemmer i byrådet er kommet ind med væsentlig færre stemmer.

Det har de kunnet, fordi de har haft spidskandidater, der har hentet mange stemmer.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Hos Moderaterne stod Frida Bruun nederst på listen med tre mandater, men alligevel hentede hun næsten tre gange så mange stemmer som de to andre til sammen og næsten fire gange så mange som partiets spids- og borgmesterkandidat, Lene-Theresa Hansen.

Denne gang lykkedes det ikke at blive valgt til byrådet, men hun er på stemmesedlen igen om fire år - og faktisk allerede næste år, når der er Folketingsvalg.

- Næsten – men ikke nok. Og alligevel stolt.

Sådan lyder det fra Frida Bruun, der hentede 298 personlige stemmer, mens der var i alt 471 stemmer på Moderaterne.

Det var dog ikke nok til en plads i byrådet.

- Det gør selvfølgelig ondt at være så tæt på og alligevel ikke komme ind. Ikke mindst når man – som jeg – faktisk har fået flere personlige stemmer end 12 af dem, der nu får plads i Vejen Byråd. Men sådan er vilkårene i politik. Valgforbund og landspolitiske tendenser kan tippe vægtskålen, og det har de gjort her, noterer Frida Bruun.

Hun vælger dog at være stolt:

- Stolt over, at vi som en lille lokal organisation med få kandidater og begrænsede midler har formået at sætte aftryk. Vi har ikke haft kampagnemaskiner eller store budgetter, men vi har haft idéer, gejst og vilje. Og vi har mødt folk, talt med dem, svaret, lyttet, udfordret og lært.

- Jeg har haft mulighed for at prøve debattens kunst, mens nogle af dem, der i dag har et mandat, har siddet blandt publikum. Jeg vil fortsætte mit engagement. For jeg mener stadig, at Vejen Kommune har potentiale til mere. Vi skal reklamere for alt det gode, vi kan som kommune. Vi skal skabe rammer for bosætning, og vi skal investere i vores folkeskole, lyder det videre.

Hun konstaterer samtidig:

- Vi får ikke råd til det, hvis ikke vi også arbejder for vækst, tilflytning og fællesskab. Det vil jeg blive ved med at kæmpe for – både som borger, bestyrelsesmedlem og stemme i debatten. For der er én ting, valget ikke ændrer: Jeg holder ikke op med at tage ordet.

(Foto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies