Følg migogvejen på Facebook  

(læs videre under annoncen)

Vejen IC - træning 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Som Lars Jensen erkendte:

- Ja, vi har jo nærmest fået for vane at bryde ind i dagligdagen, når UdviklingVejens turismepris skal overrækkes. Undskyld, lød det i starten af talen.

- Du har været museumsleder på Vejen Kunstmuseum i 29 år. Her har du utrætteligt formidlet din passion for kunst for os, der lever i Vejen-området – og for gæster fra nær og fjern. Det har helt sikkert været op ad bakke, og uden en utrættelig ildsjæl som dig var det næppe lykkedes. Du har i høj grad ved dit personlige engagement skabt det Vejen Kunstmuseum, som kan opleves i dag. OG derfor har dommerkomiteen peget på dig, lød det videre.

- Du brænder for at give en masse ny viden videre til gæsterne. Uanset deres interesse og uanset deres alder. Du har altid haft et klart ønske om at inddrage børnene. Gøre det spændende for dem at komme på museet. Åbne deres øjne for hvad kunsten kan. Du har om nogen kæmpet for en udvidelse af Vejen Kunstmuseum. En udvidelse, som i langt højere grad skaber gode gæsteoplevelser for kunstinteresserede, og du blander dig på den gode måde med kreativitet i andres projekter, lød det videre.

- Strømmen af ideer fra dig – som regel bliver de realiseret – er nærmest uendelig. Vi tør næsten ikke begynde at remse op, for tænk hvis vi overså noget. Men i flæng kunstnerisk museumsplads, egnsbeton ude i landskabet, trappebrønd i Vejen Anlæg, ferieværksteder, billedskole, det mobile billedværksted Skibelund teltet, Ordstrømmen, reservatet for udrydningstruede ord, buketturene rundt i hele området, Pippi Legerummet, opgaveark – og sådan kunne vi blive ved – for det gør du som en vaskeægte ildsjæl. Her er ingen off-indstilling, intet vågeblus, noterede Lars Jensen.

- Din måde at måde at formidle kunsten på er imponerende. Du brænder for at fortælle Niels Hansen Jacobsen-historien – den historie, der gør, at vi faktisk har et kunstmuseum bygget op over en lokalt udsprunget kunstner. Dine rundvisninger er formidable – du brænder igennem med dit klare engagement og store viden.

- Med dig i spidsen som museumsleder er detaljerne ikke overladt til tilfældighederne. Heller ikke i en til- og ombygning. Selv på flugtvejsskiltene har du fået charmet Trolden fra springvandet ind.

- Teresa – 29 år i spidsen for Vejen Kunstmuseum har sat dybe og varige spor. Først og fremmest har Vejen Kunstmuseum i dag en unik samling af kunst fra det 20. århundrede og fremefter. Museet har samlet en imponerende samling af værker som fx billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, tegneren og maleren Jens Lund, kunstneren Ingrid Vang Nymans illustrationer til Pippi Langstrømpe og en imponerende keramiksamling med særligt fokus på den danske stentøjshistorie. Efter åbningen af det nye Vejen Kunstmuseum i juli 2022 fremstår Vejen Kunstmuseum som et moderne museum, som tiltrækker turister og kunstinteresseret fra nær og fjern. I høj grad en realisering af din personlige vision og passion.

- Du giver kunsten vinger – og du har udruget kunstægget for os her i området. Da keramik ligger dit hjerte nær, får du derfor denne keramik-rakufugl fra Dorit Knudsen i Holsted, lød det ved overrækkelse af fugl, diplom og blomster - og gæsterne havd eogså selv medbragt noget at skåle med...

(Fotos: migogvejen©)

  

teresa nielsen 23 01

Teresa Nielsen lytter til roserne.

 

teresa nielsen 23 02

Lars Jensen begrundene tildelingen af turismeprisen.

 

teresa nielsen 23 05

migogvejen - billigere end du tror

(tryk på annoncen og se mere)

 

teresa nielsen 23 07

Teresa Nielsen med sin nye fugl.

 

teresa nielsen 23 03

Bestyrelsen blev forstyrret i mødet.

 

teresa nielsen 23 04

Der kom uventede gæster.

 

teresa nielsen 23 08

Ulrik Kragh, direktør for Udvikling Vejen, prismodtager Teresa Nielsen og Lars Jensen, næstformand i Udvikling Vejens bestyrelse.