Følg migogvejen på Facebook  

Om et år og seks dage skal vi til stemmeurnerne, når der er kommunalvalg.

Her vil også Liberal Alliance - LA - være på stemmesedlen her i kommunen.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Partiet bejler allerede nu til den nye borgmesterkandidat for Venstre, Christian Lund, der blev valgt i aftes.

- Vi glæder os til samarbejdet med ham og Venstre, når Liberal Alliance forhåbentligt igen får indflydelse i byrådet efter kommunalvalget i 2025, lyder det fra lokalformanden for LA, John Agervig Skovrup.

- Især håber vi, at Venstre vil huske deres liberale rødder i stedet for at gå mod venstre, lyder det videre.

Samtidig lyder det:

- I Liberal Alliance går vi ingen steder. Vi står præcis, hvor vi plejer at stå, og er overbeviste om, at der er brug for et ægte liberalt parti i byrådet, der kæmper for mindre bureaukrati, sund fornuft i forvaltningen og som står på, at borgernes penge skal bruges på kommunale kerneområder.

Partiet har ikke en borgmesterkandidat, men er ved at sætte holdet, der skal bejle til vælgerne i jagten på en eller flere pladser i byrådet.

(Foto: migogvejen©)