Følg migogvejen på Facebook  

Der er ikke mange af Inga Lillian Sørensens slags.

Altså medarbejdere, der kan fejre 50 års jubilæum på en arbejdsplads.

Det er ikke desto mindre, hvad hun har præsteret på Epoke i Askov.

- Og jeg har da ingen planer om at stoppe, siger hun til migogvejen.

(læs videre under annoncen)

Dagli' Brugsen - Askov - marts 2023

(tryk på annoncen og se mere)

Det sker, da hun fredag bliver hentet af en tidligere medarbejder, Vagn Gormsen, og bliver bragt til fejring på virksomheden.

Her er flagene stillet op ved vejen op til firmaet, og kollegerne står klar hele vejen ned til kantinen, hvor hun også træffer familie og venner.

Hun blev ansat på Epoke 23. juli 1973, men markeringen blev trukket nogle uger, så hun er startet på de næste mange år.

- 50 år på firmaet betyder selvfølgelig også, at din egen alder egentlig berettiger til pension, men det har jeg for nogle år siden fået venligt og bestemt at vide, at jeg ikke behøver at spørge til. Du skal nok selv sige til, når den tid kommer, så der håber jeg, vi får glæde af dig mange år endnu, inden vi skal til at lære en ny op i dine opgaver, lød det fra firmaets direktør, CEO Peter Bertelsen.

Om Inga Lillian Sørensen og 50 års jubilæet lød det videre:

- Du har alderen og erfaringen, men er ikke gammel. Du holder dig frisk og ung med motion og line-dance i din fritid og ikke mindst på dine ferier, hvor du med dine børn tager på de vildeste oplevelser i Indien, Nepal og andre eksotiske steder, som bestemt også kræver en god fysik, noterede direktøren.

Firmaet har også været i kontakt med kongehuset:

- 50-år berettiger til noget helt særligt – en helt speciel udmærkelse, som kun en her i landet kan give: Dronningen. På vegne af dronningen og Epoke vil jeg gerne overbringe dig Den Kongelige Belønningsmedalje, som tildeles for 50 års fortjenstfuld uafbrudt ansættelse i samme private virksomhed, påpegede Peter Bertelsen.

- Tillykke og tusind tak for de mange års tro tjeneste for Epoke.

Jubilarens primære arbejde har i alle årene været koncentreret omkring bogholderiet og arbejdet med virksomhedens kunder.

- Inga har sat en ære i at holde stamdata på alle kunder opdateret, ligesom hun har sikret, at alt er blevet og bliver korrekt faktureret ud jævnfør det tætte samarbejde med både salgs- og serviceafdelingerne. Hun har været ansvarlig for registrering af indbetalinger og bogføring af disse samt udsendelse af kontoudtog og evt. rykkerskrivelser. Ved månedsafslutninger bliver hun gerne og yder den ekstra indsats, der skal til for, at alt bliver faktureret ud og bogført til tiden, lød det bl.a. i indstillingen til dronningen.

- Inga har altid været en stabil, tro og samvittighedsfuld medarbejder, der er vellidt af såvel kunder som kollegaer. Hun er altid villig til at yde en ekstra indsats for at få enderne til at nå sammen, og vi håber, vi kan få glæde af hendes arbejdskraft og positive livssyn nogle år endnu, lød det videre.

(Fotos: migogvejen©)

(se mere under annoncen)

Martinsen - ny

(tryk på annoncen og se mere)

inga lillian sørensen 23 01inga lillian sørensen 23 02inga lillian sørensen 23 04inga lillian sørensen 23 05inga lillian sørensen 23 07inga lillian sørensen 23 06

 Inga Lillian Sørensen og direktør Peter Bertelsen.