- Sundhed skal være tættere på borgerne, og systemet skal arbejde for mennesker - ikke imod dem.
Det er budskabet fra Vibeke Henriksen, der netop har meddelt sit kandidatur til regionsrådsvalget 2025 for Moderaterne.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Med en baggrund som social- og sundhedshjælper og næstformand i Region Syddanmark for SIND – for psykisk sundhed, går hun til valg med et klart mål: At styrke sundhedsvæsenet og sikre bedre vilkår for både patienter og ansatte.
- Jeg har set sundhedssystemet indefra – både som fagperson og som pårørende. Jeg har oplevet de steder, hvor systemet fungerer, men også dér, hvor det svigter. Vi skal have et sundhedsvæsen, der arbejder for borgerne, ikke imod dem, siger Vibeke Henriksen, der er formand for DH Handicaporganisation Vejen.
Ventelisterne vokser, psykiatrien er underprioriteret, og forskellen på, hvilken behandling man får, afhænger af ens postnummer. Det vil Vibeke Henriksen ændre på.
- Det kan ikke være rigtigt, at mennesker med psykiske lidelser skal vente i månedsvis på behandling. Psykisk og fysisk sygdom skal ligestilles – og det starter i regionerne, understreger hun.
(Foto: PR-foto)
