Følg migogvejen på Facebook  

Niels Kiil-Nielsen er ny mand i spidsen for Vejen Rotary.

Det ligger i selve navnet Rotary, at der skiftes ud i ledelsen hos Rotary en gang om året, og traditionen tro sker det op til sommerpausen i juli.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Midtgaard og Thomsen 21 01

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Vejen Rotary Klub har netop holdt det afsluttende møde, og i den anledning var der skifte på præsidentposten, hvor den afgående præsident, Erik Nellemann Hansen, kunne konstatere, at der aldrig havde været afholdt så få ugemøder i klubbens næstens 75 årige historie, og årsagen var naturligvis corona-krisen.

Den nye præsident, Niels Kiil-Nielsen, lovede at ville arbejde for et mere normalt mødeår, nu da coronaen forhåbentlig snart er et afsluttet kapitel. Han fortalte også, at han og den nye bestyrelse vil sætte fokus på såvel bæredygtighed som væredygtighed det kommende år.

- Det passer fint ind i FNs 17 verdensmål, og selvom vi ikke kan ordne hele verdens problemer, kan vi måske blive klogere på problemstillingerne, siger den nye præsident, Niels Kiil-Nielsen, i en pressemeddelelse.

 

kiil pr

Niels Kiil-Nielsen (tv) har overtaget præsidentkæden fra Erik Nellemann Hansen (th). (Foto: PR-foto)