Følg migogvejen på Facebook  

Henning Aaskov (V) siger stop til byrådsarbejdet i Vejen Kommune.

Til hverdag er han centerleder i Medius Holsted.

 

(læs videre under annoncen)

 MCSyd

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Grundet arbejdspres i Medius Holsted er jeg desværre nødsaget til at bede om at blive fritaget for mit hverv i Vejen byråd, lyder det i brevet fra Henning Aaskov.

I øjeblikket har han orlov, og der lægges op til, at byrådet på mødet tirsdag godkender hans udtrædelse efter orloven.

Henny Schøler, Skodborg, er  partiets første suppleant, og hun overtager pladsen i byrådet.

Indstillingen til byrådet går på, at hun overtager disse pladser efter Henning Aaskov:

Medlem i Udvalget for arbejdsmarked og integration, Udvalget for teknik og miljø, bestyrelsen for Holsted Varmeværk, stedfortræder i bestyrelsen for Deponiselskabet Bobøl A/S og Handicaprådet.

Fra Henning Aaskov lyder det:

- Det har været en spændende rejse med jer og ville på ingen måde undvære denne viden, jeg har fået med arbejdet de sidste fem år, men mit job kalder, og der er jeg nødt til at kigge ind af, skriver han til kollegerne i byrådet.

(Fotos: migogvejen©)

 

skodborg lokalråd 22 02

Henny Schøler overtager pladsen i byrådet, hvor hun i øjeblikket er inde som suppleant for netop Henning Aaskov.