Den konservative Jakob Bech Jensen, Lintrup (t.h.), er klar til at fortsætte i byrådet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Det konservative Folkeparti i Vejen Kommune er, som de fleste partier i fuld gang med at rekruttere kandidater til byrådsvalget i november. Og hvad er mere naturligt end at spørge dem, som i dag sidder i byrådet, lyder det i en pressemeddelelse fra partiet.
Jakob Bech Jensen fra Lintrup har sagt ja til at genopstille og motiverer sin beslutning:
- Udover at jeg står for fortsat ordentlighed, en sund økonomi og samarbejde, så er der for mig tre vigtige ting i en veldrevet kommune, siger Jakob Bech Jensen og hentyder til fokus på landdistrikterne, trafiksikkerhed og det frivillige foreningsliv.
Partiets borgmesterkandidat, Frank Schmidt-Hansen, tager godt i mod genopstillingen:
- Som borgmesterkandidat er jeg selvsagt afhængig af at få en stærkt kandidathold bag mig. Jakob har i sin første periode udvist stor flid, sat sig ind i sit stof i Sundhed - Kultur og Fritidsudvalget og har derudover været en fantastisk repræsentant i Landdistriktsudvalget og Beredskabskommissionen, hvor han begge steder har fingeren helt på pulsen.
(Foto: PR-foto)