Følg migogvejen på Facebook  

(læs videre under annoncen)

KK Partner

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Svaret finder han i projektet » Fodbold for Fremtiden«, som jobcentret i Vejen står for.

Her indgår en gruppe udvalgte unge i et fællesskab, hvor fodbold er et af midlerne til at få styr på livet, bearbejde de ting, der er med i bagagen, og ikke mindst skabe relationer og blive klogere på sig selv og sine drømme.

- Den første gang jeg var med i projektet, havde jeg en masse andre ting kørende. Det var ikke altid fodbold, der var det vigtigste. Jeg skulle altid nå en masse ting. Med min opvækst og omgangskreds var det svært, husker Sukri ifølge en pressemeddelelse fra Vejen Kommune.

Familien kom hertil fra Syrien for 10 år siden og har altid været en del af det kommunale system. Han har mødt mange forskellige voksne, der har forsøgt at hjælpe. Men ingen har tacklet ham helt, som Thomas Dinnesen vælger at gøre. Thomas er uddannelsesmentor på fodbold for Fremtiden.

- Da Sukri kommer med i fodboldprojektet, er der flere fagpersoner, der siger, det ikke kommer til at lykkes. Jeg møder en ung mand med rigtigt meget, han ikke har styr på, han er ustabil i sit fremmøde, men han vil gerne og vil gerne voksenkontakten, og han spørger også om hjælp. Jeg ser en god fyr, der er dejlig kammerat og går forrest, når vi er samlet, forklarer Tomas Dinnesen.

Efter første forløb kommer Sukri i fængsel, men da han kommer ud, får han en chance mere. Det potentiale, som Thomas har set, skal udnyttes.

- Da Sukri begynder på 2.0, er der sket noget. Han er mødestabil, er der hver eneste gang, vil gerne nogle ting, husker Thomas.

Og sådan har Sukri det også selv. Opholdet i fængsel, hvor ingen udover familie hjalp, det ændrer ham. På Fodbold for fremtiden møder Sukri voksne, der tror på ham.

- Jeg har mødt en masse voksne, som ikke rigtigt troede på mig, og jeg var også selv meget usikker. Men når jeg kom til fodbold, så ville Thomas og Ole altid hjælpe.

 

(læs videre under annoncen)

IdeCentret - Casper på maling

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Thomas Dinnesen har efterhånden haft mange unge gennem projektet, men Sukri har gjort et særligt indtryk.

- Der sker noget særligt, når man er sammen med mennesker, der stiller sig til rådighed, når de har det svært. Ingen her er forkerte, alle er der med det, de har med sig, man får lov til at være der som det menneske, man er. Det har kæmpe betydning i en forandringsproces, konstaterer Thomas Dinnesen.

Sukri fik lovning på et truckcertifikat, hvis han gennemførte fodboldprojektet, og det gjorde han.

- Jeg havde søgt job mange steder, men altid fået nej, og jeg tænkte, hvis jeg får truckcertifikat, så åbner det lidt flere døre og flere muligheder. Men faktisk fik jeg arbejde inden truckcertifikat.

Sukri så et opslag på Facebook, hvor plastvirksomheden Harpun i Rødding søgte medarbejder. Han ringede, kom til samtale og blev ansat.

- Jeg har aldrig haft et ordentligt job før, og jeg var meget nervøs i begyndelsen. Men efter en måned synes alt var spændende, og jeg glædede mig til at komme på arbejde. Det var det bedste, en helt anden livsstil.

Virksomheden tror så meget på Sukri, at han nu er ved at uddanne sig til plastmager samtidigt med jobbet.

- Nu drømmer jeg om at uddanne mig videre. Måske som robottekniker. Jeg føler mig meget mere glad, jeg er næsten aldrig stresset og føler mig fri. At jeg ikke hele tiden er afhængigt af nogen, jeg ved, jeg kan gøre alting selv. Det har ændret alt. Jeg har en større tro på mig selv. Jeg skal nå mange ting endnu.

Fakta:

Sukri Solayman er 20 år og bor i Haderslev. Han er kurder og kommer fra Syrien. Han kom hertil med sin familie for 10 år siden. Hans forældre, søskende, fastre og onkler bor også i Danmark.

Projekt Fodbold for Fremtiden er et samarbejde mellem Vejen jobcenter, FGU skolen, Vejledning Vejen, og Vejen SF.

 

sukri 1