Maya Ryom (Ø) er nyt medlem af byrådet i Vejen.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og læs mere om forhandleren)
Det ligger fast efter tirsdagens byrådsmøde, hvor byrådet sagde god for ønsket om udskiftningen hos Enhedslisten.
Jakob Borgensgård er rejst fra området og har derfor bedt om at udtræde af byrådet.
Enhedslistens førstesuppleant er netop Maya Ryom, der nu overtager posten.
Hun indtræder samtidig som medlem i Udvalget for arbejdsmarked og integration, i bestyrelsen for Museet på Sønderskov og i den politiske følgegruppe »arbejdsmarked og uddannelse« ved Trekantområdet Danmark.
I sin anmodning om udtrædelse meddelte Jakob Borgensgård, at han ved årsskiftet startede på nyt arbejde i København, og 1. februar flytter han ud af Vejen kommune.
(Privatfoto)