En af områdets erfarne politikere er ikke med på stemmesedlen ved kommunalvalget om ni måneder.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Jeg bliver 71 næste gang, så jeg synes, tiden er inde til at takke af, siger Kjeld Thorsen (S), Sdr. Hygum, til migogvejen.
Han er faktisk heller ikke valgt ind i denne periode, men han har flere gange været inde som vikar.
I øjeblikket afløser han Tina Gottschalk, der er sygemeldt, og det job fortsætter han naturligvis med, men fra årsskiftet er det slut.
Han har da også gjort sin borgerpligt som folkevalgt.
- Jeg sad i byrådet i Rødding fra 1986 til 2007 og var også med i sammenlægningsudvalget i 2006, hvor jeg dog måtte melde fra i tredje kvartal grundet arbejdet, fortæller Kjeld Thorsen videre.
I november 2013 var han igen på stemmesedlen og blev valgt ind og sad i byrådet i perioden 2014 til 2018.
Kjeld Thorsen stillede op igen i 2017, men han fik ikke stemmer nok til genvalg. Han fik posten som andensuppleant, men alligevel har han igen været aktiv i byrådsarbejdet - flere gange som vikar.
(Arkivfoto: LLN Press©)