I forbindelse med en rokade i den socialdemokratiske folketingsgruppe er det lokale Folketingsmedlem, Kris Jensen Skriver (A), jeg blevet tildelt nye opgaver.
- Jeg skal fremover være Socialdemokratiets landdistriktsordfører. Det er stort for mig, at mine partifæller har betroet mig denne vigtige opgave. En opgave, der handler om at sikre udviklingen i hele Danmark. Her bliver jeg ansigtet udadtil på vegne af Socialdemokratiet. Det glæder jeg mig til og over, og jeg er klar til at tage fat på de opgaver, der venter, siger han i en pressemeddelelse.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Det har i hele mit politiske liv været vigtigt at arbejde for udviklingen også de steder, hvor der er længere mellem husene.
- Jeg har mit klare udgangspunkt i min valgkreds i Sydjylland, hvor jeg også bor, og de værdier, der ligger i det, vil jeg også tage med mig videre i arbejdet som landdistriktsordfører. Det bliver helt afgørende for mig at fortsætte Socialdemokratiets linje som et parti, der vil sikre balancerne i vores dejlige land. Når vi snakker om det, så er der mange ting, der skal fungere. Det er afgørende, at der er muligheder for transport. Det er afgørende, at der er gode forhold for de frivillige. Det er afgørende, at der er uddannelsesmuligheder. Og mange andre ting. Der er således meget at tage fat på, og jeg ser frem til det, lyder det videre.
Rokaden betyder også, at han må afgive posten som fødevareordfører.
- Posten som turismeordfører beholder jeg, da det sorterer under mit nye ordførerskab, fortæller Kris Jensen Skriver.
Han sidder nu i disse udvalg:
- Miljø- og Fødevareudvalget
- Digitaliserings- og IT udvalget
- Børne- og Undervisningsudvalget
- IPU-delegationen
- Udvalget for Landdistrikter og Øer, hvor han er næstformand
- Udvalget for Småøer
(Foto: PR-foto)
