Region Syddanmark overtager driften af lægevagten i aften klokken 23.00.

Regionen melder alt klar til start. Den nye organisering vil ikke betyde ændringer for borgerne.

De skal kontakte lægevagten på samme måde, som de plejer.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

Når klokken slår 23.00 onsdag 31. januar sker der noget helt nyt i Region Syddanmark. Det er nemlig på dét tidspunkt, regionen overtager driften af natlægevagten, og Natlægevagt Syd officielt går i luften.

Overtagelsen er resultatet af regionsrådets beslutning fra september 2023, hvor politikerne blev enige om at hjemtage driften af lægevagten om natten mellem 23.00-08.00.

Natlægevagt Syds faglige ledelse får hjemme på Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital. Cheflæge på Fælles Akutmodtagelse Poul Henning Madsen siger:

- Vi er spændte, og vi ser frem til en forhåbentlig god første nat. Vi har forberedt os godt, men vi ved også, at der kan opstå vanskeligheder i starten. Derfor er vi også klar til at foretage justeringer undervejs og løse de problemer, der måtte opstå. Men vi er fortrøstningsfulde og føler os klar til overtagelsen.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) ser frem til åbningen af den nye natlægevagt:

- Vores førsteprioritet er at sikre syddanskerne god lægehjælp hele døgnet. Derfor glæder det mig, at vi med hjemtagelsen fortsat kan tilbyde et solidt lægevagttilbud, hvor der sidder læger klar til at tage telefonen, når syddanskerne ringer til natlægevagten.

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) glæder sig også over, at Natlægevagt Syd er en realitet lige om lidt:

- En af de vigtigste opgaver for etableringen har været at rekruttere læger til at bemande lægevagten. Heldigvis har vi oplevet stor opbakning fra erfarne vagtlæger, som gerne vil være en del af natlægevagten. Det betyder, at vi kan tilbyde borgerne god og tryg lægehjælp om natten, og at borgerne kan fortsætte med at bruge lægevagten, som de er vant til.

Selvom regionen overtager driften af natlægevagten, så ligner den nye natlægevagt meget det, syddanskerne har været vant til.

Det vil sige, at det stadigvæk er læger, der sidder klar ved telefonen, når borgerne ringer til lægevagten på 70 11 07 07. Derudover kan borgere fortsat komme til fysisk konsultation i Odense, Kolding, Esbjerg og Aabenraa ligesom nu, eller de kan få besøg af vagtlægen i deres hjem, hvis det er nødvendigt.

Som noget nyt vil paramedicinere kunne foretage sygebesøg, når lægevagten vurderer, at der ikke er behov for, at vagtlægen er fysisk til stede, og paramedicinerne har kapacitet til det.

(Genrefoto: migogvejen©)

For høj hastighed, uopmærksomhed og aggressiv adfærd er bare nogle af de ting, landets skolepatruljer oplever, når de dagligt passer på deres venner ved skolevejene, og det er en adfærd, der skaber utryghed.

Uge 5 - denne uge -  som generelt er våd, kold og blæsende har Rådet for Sikker Trafik døbt den »sureste uge«, og med kampagnen vil de få flere til at vise skolepatruljer den anerkendelse, de fortjener.

Hver eneste skoledag trækker frivillige skolepatruljeelever refleksvesten over hovedet og tager den selvlysende »slikkepind« i hånden for at passe på deres venner, når de bevæger sig til og fra skole.

Rådet for Sikker Trafik sætter hele ugen fokus på skolepatruljernes arbejde, og langt størstedelen af landets politikredse bakker op om kampagnen ved at aflægge landets skoler et besøg i det tidsrum, hvor skolepatruljerne udfører deres vigtige arbejde.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

Rigtig mange skoleelever inklusiv skolepatruljerne oplever en utryghedsskabende adfærd fra andre trafikanter, som blandt andet kører for stærkt, ikke udviser det fornødne hensyn, som kræves omkring skolevejene, eller som har en direkte aggressiv adfærd overfor dem.

- Det er et problem for trygheden på skolevejene generelt, at nogle trafikanter ikke viser hensyn, blæser på færdselsloven og samtidig udviser aggressiv adfærd over for de børn, som frivilligt har valgt at være skolepatrulje, og derfor sætter vi ind med kontroller i de fleste politikredse i denne uge, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

En undersøgelse lavet for Rådet for Sikker Trafik viser, at godt hver tredje skolepatruljeelev har oplevet ubehagelige situationer, hvor voksne har opført sig hensynsløst. Rådet for Sikker trafik har derfor sammen med deres samarbejdspartnere fokus på problematikken.

Børn efterligner voksnes adfærd. De observerer og genkender det, som er i deres omgivelser. De gør det for at lære, men også for at være ligesom de andre og for at være en del af gruppen. Derfor er det ikke helt uvæsentligt, at vi som voksne går foran som et godt eksempel og overholder færdselsloven, når vi færdes i trafikken.

- Når vi færdes i trafikken sammen med børn, skal man huske, at de oftest spejler sig i ens adfærd, hvorfor vi som voksne altid bør tænke over, hvordan vi opfører os, for på den måde kan vi bidrage til en ordentlig og sikker trafikkultur - og skabe et rum, hvor vi alle kan være trygge. For der skal være plads til alle - og et smil skader aldrig, siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Politiet vil derfor have fokus på problematikken, når vi bakker op om den »sureste uge«, således bilister og cyklister på den måde bliver mindet om, at de både skal følge færdselsreglerne og udvise særligt hensyn over for børn og skolepatruljer i trafikken.

Gode råd til at hjælpe skolepatruljerne, så de kan hjælpe de andre skolebørn:

• Overhold færdselsreglerne
• Følg skolepatruljernes anvisning
• Sænk farten på skolevejene
• Vær ekstra opmærksom
• Vær et godt eksempel for andre
• Giv et smil til de små superhelte

(Arkivfoto: migogvejen©)

DSB har modtaget den første vognstamme af de nye EC-vogne, som bliver en del fremtidens togflåde i Danmark.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

EC står for EuroCity, og vognene bliver hjørnestenen i især den internationale togdrift på blandt andet ruterne fra København og Aarhus til Hamborg.

I fremtiden kan de rejsende på disse ruter se frem til moderne, komfortable og mere klimavenlige tog.

Den første vognstamme er nu ankommet i Danmark, og DSB vil den kommende tid arbejde sammen med togproducenten Talgo på at tilrette de sidste detaljer og gennemført de sidste tests. Toget forventes at kunne gå i kommerciel drift i efteråret 2024, når Talgo har fået de sidste godkendelser i hus.

- Modtagelsen af de første vogne er en milepæl i den mest omfattende transformation af DSB’s togflåde nogensinde. I de kommende år erstattes de aldrende, primært dieseldrevne togsæt, af moderne elektriske og mere klimavenlige tog. Med det høje fokus på komfort på de internationale rejser får vi et væsentligt mere attraktivt produkt til glæde for vores kunder, samtidig med at vi skaber en sammenhængende offentlig transport i Danmark og til udlandet, siger administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen, i en pressemeddelelse.

I februar 2020 bestilte DSB otte EC-vognstammer, som i 2023 blev fordoblet til 16 vognstammer og 16 styrevogne. De første otte vognstammer leveres i 2024, mens yderligere otte vognstammer og 16 styrevogne leveres i 2026-2027.

EC-toget fra Talgo er også bestilt og leveres til tyske Deutsche Bahn (DB).

- Det har været vigtigt for os at anskaffe en togtype, som også leveres til andre topoperatører for at minimere behovet for tilretninger. Det er en fordel, at vi i DSB også kan gøre brug deres erfaringer også, siger Flemming Jensen.

Nedenfor ses en tidslinje over de vigtigste milepæle i fornyelsen af togflåden:
• 2018: DSB bestiller de første 26 EB-lokomotiver hos tyske Siemens med option på yderligere 16
• 2020: DSB bestiller 8 EC-vognstammer hos spanske Talgo. De første 3 EB-lokomotiver leveres – og sættes i passagerdrift
• 2021: DSB bestiller 100 elektriske IC5-togsæt på Coradia Stream platformen hos den internationale togproducent Alstom
• 2022: I alt 42 elektriske EB-lokomotiver er godkendt og leveret
• 2023: DSB bestiller yderligere 8 EC-vognstammer hos Talgo og udvider ordren med 16 styrevogne
• 2023: Designet på IC5 låses og produktionen påbegyndes
• 2023: DSB sender fremtidens fuldautomatiske S-tog i udbud
• 2024: De første EC-vogne modtages
• 2025: Første IC5 leveres til Danmark
• 2027: IC5 er i passagerdrift
• 2030: Første fuldautomatiske S-tog i drift

(PR-foto: Jens Hasse/Chili Foto

Fodgængere, cyklister og knallertførere er bløde trafikanter, der er udsatte i trafikken.

Risikoen for tilskadekomst for denne gruppe stiger, når færdselsloven ikke overholdes. 23 cyklister og ni knallertførere omkom i trafikken i 2022.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

Størstedelen af landets politikredse gennemfører i denne uge en målrettet indsats mod bløde trafikanter med primært fokus på cyklister og knallertkørere.

Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker. I 2022 blev 23 cyklister og ni knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 810 cyklister og 221 knallertførere kom til skade.

I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag.

- Med vores kontroller højner vi trafiksikkerheden. Bløde trafikanter er mindre beskyttede, mindre synlige og nogle har en risikobetonet adfærd i trafikken. Vores mål er at skabe tryghed på vejene, og med disse indsatser er vi med til at forebygge ulykkerne, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Hvis en knallert kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne. Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og gangstier, hvor støjgener også er en faktor, som er til irritation for omkringboende.

Hvorfor indsats mod cyklister og knallerter?
• Bløde trafikanter er mere udsat for alvorlige skader eller død i ulykker.
• Nogle cyklister og knallertkørere kører over for rødt lys, kører på fortove i fodgængerfelter og tager ikke hensyn til andre trafikanter.
• Ulovlige knallerter udgør en væsentlig risiko for føreren selv og andre.
• Ulovlige knallerter skaber utryghed på gangstier i boligområder, hvor beboerne også generes af støj.

- Louis Lund A/S overtager Varde Biler A/S.

Sådan skriver firmaet i en pressemeddelelse.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

- Varde Biler A/S og Louis Lund A/S har i længere tid haft en dialog omkring en sammenlægning af de to forretninger, der er naboer i Varde. Sammenlægningen er en del af udviklingen, som bilbranchen er i gang med lige nu. Bilforretningerne bliver større med flere afdelinger, lyder det om overtagelsen.

Louis Lund A/S har i forvejen Toyota-forretninger i Ribe, Vejen, Esbjerg og Ringkøbing. Med udvidelsen vil der i de fem afdelinger være i alt ca. 165 ansatte.

Louis Lund A/S dækker Toyota-området fra grænsen til nord for Ringkøbing.

- Bilforretningerne bliver større, og da vi kom i dialog med Lars Hansen og Louis Lund fra Louis Lund A/S, fandt vi hurtigt ud af, at kemien var der, og vi fint kunne indgå et fremtidigt samarbejde i Varde, siger Claus Horsted fra Varde Biler A/S.

Fra Lars Hansen og Louis Lund fra Louis Lund A/S lyder det:

- Vi er rigtig glade, stolte og ydmyge over at få kunder, personale og samarbejdspartnere fra Varde Biler A/S med om bord, og vi er utrolig glade for, at Thomas Bygballe og Claus Horsted bliver i forretningen. Derfor bliver ejerskiftet for Varde Biler A/S for kunder og samarbejdspartnere helt uden gener, da også alle garantiforpligtigelser, serviceaftaler m.v., fortsætter uændret.

- De to virksomheders værdisæt er et perfekt match, og dette ser vi frem til at skulle styrke yderligere, forsætter Lars Hansen og Louis Lund.

I første omgang fortsætter begge forretninger med samme personale og forhandler Ford, Hyundai, Suzuki og Toyota.

- I løbet af den kommende tid vil vi sammenlægge aktiviteten og drive begge huse sammen, lyder det i pressemeddelelsen.

På billedet er det Lars Hansen, Louis Lund, Claus Horsted og Thomas Bygballe. (Foto: PR-foto)

I 2023 har DSB betalt 40 millioner kroner tilbage i kompensation til pendlerne tilmeldt Rejsetidsgaranti-ordningen.

Det er 64 procent mere end i 2022.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

Banedanmarks omfattende sporarbejder rundt omkring i landet satte sit præg på kundepunktligheden.

I 2023 ankom samlet set 71,7 procent af kunderne i InterCity-, InterCityLyn- og regionaltogene inden for 2 minutter og 59 sekunder, som er målet for kundepunktlighed. Aflyste afgange tæller også som forsinkelser, ligesom der bliver vægtet i forhold til antallet af berørte kunder.

- I de her år, hvor jernbanen er omdannet til én stor byggeplads med opgradering af spor, signaler og opsætning af kørestrøm, er det forventeligt og helt rimeligt, at vi udbetaler mere i kompensation, siger DSB’s informationschef Tony Bispeskov i en pressemeddelelse og fortsætter:

- I langt de fleste tilfælde kører vi til tiden. I de tilfælde, hvor vi ikke gør, skal kunderne opleve, at vi tager ansvaret på os og kompenserer dem. De høje udbetalinger sidste år skyldes også, at vi er blevet bedre til at gøre opmærksom på ordningen, og at stadig flere benytter sig af muligheden for at opnå kompensation. Det seneste år har 29 procent flere tilmeldt sig Pendler Rejsetidsgaranti-ordningen.

På S-togsnettet var det en noget anden historie. I 2023 ankom 95,9 procent af kunderne i S-togene inden for 2 minutter og 59 sekunder, hvilket sammenlignet med tilsvarende baner rundt omkring i verden er i topklasse.

- På S-banen, hvor opgraderingen af signalsystemet for længst er gennemført, har vi over et helt år udbetalt for mindre end 15.000 kr. i kompensation til pendlerne, fortæller Tony Bispeskov.

I 2024 er der udsigt til, at kunderne får endnu bedre muligheder for kompensation. I den seneste kontrakt mellem staten og DSB er kravene til udbetalingerne skærpede og stiller - som i den forrige kontrakt - kunderne bedre end EU's krav.

Kunder, der er 30 minutter forsinkede, kan vælge mellem en ny billet til en tilsvarende rejse eller at få tilbagebetalt 50 procent af billettens pris. Frem til og med 2023 kunne kunderne få tilbagebetalt 25 procent ved 30 minutters forsinkelse.

Kunder, der er tilmeldt DSB’s Pendler Rejsetidsgaranti, får kompensation, når den gennemsnitlige punktlighed på deres strækning ligger under 90 procent. I 2023 var måltallet 87,4 procent.

(Foto: migogvejen©)