Over 60 interesserede læger mødte onsdag eftermiddag fysisk og virtuelt op til regionens informationsmøde om natlægevagten.

Her kunne afdelingschef for Praksis, Trine Malling Lungskov, og cheflæge på Fælles Akutmodtagelse på OUH, Poul Henning Madsen, fortælle mere om organiseringen og arbejdsforholdene i lægevagten om natten.

(læs videre under annoncen)

- Region Syddanmark er i fuld gang med at forberede overtagelsen af lægevagten i nattetimerne fra 1. februar 2024, og rekrutteringen af læger er en helt central del af opgaven. Derfor er det glædeligt, at så mange læger er nysgerrige på det kommende arbejde, fortæller afdelingschef for Praksis, Trine Malling Lungskov, i en pressemeddelelse fra Region Syddanmark:

- Det er en grundsten i etableringen af lægevagten om natten, at vi sikrer læger til at bemande lægevagten i nattetimerne. Derfor er det positivt, at så mange læger viser interesse for at blive en del af natlægevagten, og generelt har vi en god og konstruktiv dialog med lægerne om det kommende arbejde.

Natlægevagten bliver fysisk forankret som en ny enhed under Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital. Men selvom der etableres en helt ny natlægevagt, vil løsningen i høj grad minde om den, borgerne kender i dag, fortæller cheflæge Poul Henning Madsen:

- Vi er lige nu i gang med den helt store planlægning og etablering, som forhåbentlig betyder, at borgerne ikke vil mærke den store forskel. De vil stadig kunne ringe til lægevagten om natten og tale med en læge, og de vil kunne ses til en fysisk konsultation, hvis det er nødvendigt. Det betyder også, at kommende vagtlæger vil have mulighed for at spille en helt central rolle som dem, der sikrer god og tryg lægehjælp i nattetimerne.

Selvom fremmødet ikke er ensbetydende med, at alle melder sig til lægevagten, håber Trine Malling Lungskov, at den store interesse kan ses i ansøgningerne til stillingerne som lægevagt om natten, som netop er blevet slået op. Hun fortæller:

- Jeg håber, at fremmødet er et udtryk for, at mange læger er interesseret i at blive en del af natlægevagten. Der er rigtig mange brikker, som skal falde på plads i forbindelse med etableringen af den nye natlægevagt, men vi er godt på vej og følger tidsplanen.

For nylig nåede Region Syddanmark endnu en milepæl, da regionen indgik en løntillægsaftale med Foreningen af Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger, som gør det muligt at tilbyde lægerne en attraktiv løn i nattetimerne.

Derudover arbejder regionen på at opbygge et sekretariat på Odense Universitetshospital og samarbejdet med paramedicinere, der skal hjælpe med at køre udvalgte sygebesøg.

Nu bliver det lettere at finde frem til hurtig hjælp som f.eks. tandlægevagten, lægevagten, den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse og Livslinien.

Fremover vil alle akuthjælpstilbud nemlig være samlet i MinSundhed-appen, som i forvejen ligger på de fleste danskeres telefon.

(læs videre under annoncen)

Nu bliver det lettere at finde frem til hurtig hjælp, hvis du er kommet til skade, er blevet akut syg eller har brug for psykiatrisk hjælp.

Fra 2. oktober vil der i MinSundhed-appen være et samlet overblik over, hvor du skal ringe hen, hvis du har brug for:

• Akuthjælp ved sygdom eller skade
• Psykisk krise eller selvmordstanker
• Været i kontakt med noget giftigt
• Rådgivning ved overgreb og krænkelser
• Tandlægevagt, kiropraktorvagt eller apoteker

Tilbuddene vil være sorteret geografisk, og du kan ringe direkte til dem med et enkelt klik, så du hurtigt kan komme i kontakt med den nærmeste hjælp.

MinSundhed-appen er downloadet mere end seks mio. gange og ligger derfor i forvejen på de fleste danskeres telefon.

Siden januar 2022 har der været en mere simpel akuthjælps-funktion i appen, hvor du med telefonens GPS-position hurtigt har kunnet finde nummeret på den nærmeste lægevagt eller nærmeste akuttelefon – uanset hvor i landet du er.

Det er den funktion, der med opdateringen bliver udvidet, så der er hurtig adgang til alle vigtige akuthjælpsfunktioner, som kan hjælpe danskerne i pressede situationer.

- Det er et stort ønske fra regionerne, at vi nu har samlet alle akuthjælpstilbud i MinSundhed-appen. Der er i gennemsnit 1,4 mio. danskere, der hver måned logger ind på MinSundhed fra deres telefon for at se deres sundhedsdata. Nu kan de også bruge appen, når de har brug for hurtig hjælp og overblik over, hvor kan finde den, siger bestyrelsesformand Lars Gaardhøj fra sundhed.dk.

Regionernes eksisterende Akuthjælp-app bliver udfaset i løbet af 2023.

Fakta:

Her kan du se et overblik over de tilbud, der vil være adgang til fra MinSundhed-appen:

• Egen læge
• Lægevagten
• Skadestue/akutmodtagelse
• Psykiatisk skadestue
• Psykiatisk rådgivning
• Center for seksuelle krænkelser
• Døgnapoteker
• Tandlægevagt
• Kiropraktorvagt
• Giftlinjen
• Livslinien
• Offerrådgivning

Den opdaterede version af MinSundhed-appen vil være tilgængelig til IOS og Android på AppStore og Google Play fra 2. oktober 2023. Den vil i løbet af den første uge blive gradvist rullet ud til brugere, der har automatisk opdatering af app på deres telefon.

Brugere, der ikke har automatisk opdatering, vil få den senere.

(Foto: PR-foto)

Siden 2001 har det lille, runde ansigt med varierende glædesudtryk guidet danske såvel som udenlandske forbrugere om alt lige fra hygiejne og sporbarhed til opvarmning og nedkøling i landets caféer, butikker og restauranter.

Nu er det slut med den velkendte smileyrapport ved indgangen til restauranter og supermarkeder. Nu mødes forbrugerne af et nyt og forenklet smileymærke med de seneste tre kontrolresultater. Her bliver det via en QR-kode samtidig muligt at dykke ned i detaljerne i Fødevarestyrelsens seneste fire kontrolbesøg – direkte fra telefonen.

(læs videre under annoncen)

Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger:

- Smileyordningen har gennem mere end 20 år været et velkendt flagskib for fødevaresikkerheden hos vores fødevarevirksomheder. Hele 90 procent af danskerne tilkendegiver, at de navigerer efter mærket, når de skal fylde køleskabet op eller nyde en aften med mad og drikke. Derfor er jeg også glad for, at det fremover fortsat vil være enkelt, men samtidig gøres mere tidssvarende at afkode, hvordan Fødevarestyrelsen sidst har vurderet eksempelvis rengøringen af køkkenet eller temperaturen i kølerummet.

Smileymærkets nye layout er en del af et politisk forlig om en forenkling og modernisering af den eksisterende smileyordning. Det betød også, at elitesmileyen i 2022 blev udfaset og smileyskalaen nedjusteret fra fire smileyer til nu at omfatte tre; en glad, en lige og en sur mund.

QR-koden – som mange kender fra menukort og flybilletter – er et teknologisk tilbud, der let og hurtigt giver forbrugeren adgang til de fire seneste kontrolrapporter, så der er adgang til virksomhedens kontrolhistorik. Tidligere fremgik kun den seneste smileyrapport ved virksomhedens indgang.

Detailforretninger, supermarkeder, caféer og restauranter i hele landet vil i løbet af efteråret modtage det nye smileymærke, som skal hænges op i stedet for den nuværende kontrolrapport. Det er fortsat obligatorisk, at virksomhederne skal have et link fra deres hjemmesider til de fire seneste smileyrapporter på findsmiley.dk.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger:

- Vi producerer nogle af de mest sikre fødevarer i verden. Med det nye og forenklede smileymærke ønsker vi, at vores virksomheder kan pryde sig med et mere tidssvarende kvalitetsstempel på, at de arbejder sikkert med vores fødevarer, så vi som forbrugere kan vælge dem til på oplyst grundlag.

Fakta

Moderniseringen af smileymærket er en del af Fødevareforlig 4, som oprindeligt løb fra 2019 til 2022 og som er blevet forlænget til udgangen af 2023.
Det nye mærke vil være at finde hos danske fødevarevirksomheder fra oktober 2023. Erhvervet har herefter en periode på tre måneder, inden det nye mærke skal være fuldt implementeret.
97 pct. af forbrugerne kender Smileyordningen.
90 pct. siger, at de lader sig vejlede af Smileyrapporten.
Hvert år foretager Fødevarestyrelsen ca. 60.000 kontroller i f.eks. slagterbutikker, fiskehandlere, caféer, restauranter og fødevarevirksomheder, som udløser et smileymærke.

Du skal fremover scanne QR-koden for at se nærmere om smileyen.

Politiet erkender i en pressemeddelelse, at 70.000 fartbøder lander over er udsendt forkert.

(læs videre under annoncen)

Politiet skriver:

»Politiets IT-system til håndtering af bøder fra automatisk trafikkontrol (ATK) blev i forbindelse med en lovændring i 2015 opsat forkert, så politiet siden da har udsendt visse sager med hastighedsoverskridelser på præcis 30 procent på en forkert måde.

IT-systemet har behandlet bøderne efter reglerne om betinget objektivt ejeransvar og har automatisk sendt bøden til ejeren af køretøjet. Betinget objektivt ejeransvar, der blev indført i 2015, gælder i hastighedssager op til netop 30 procent mere end den tilladte hastighed.

Fejlen i IT-systemet består i, at kører man 30 procent eller mere for hurtigt, skal man modtage en særligt skærpet bøde. Den særligt skærpede bøde må dog ikke behandles efter reglerne om betinget objektivt ejeransvar.

- Det er en sag, som vi er utrolig ærgerlige over. Det handler forenklet sagt om, at der ved en hastighedsoverskridelse på præcis 30 procent er et overlap i systemet, som har betydet, at den særligt skærpede bøde i nogle tilfælde er opkrævet forkert. siger politiinspektør Johannes Sølvsten Jönsson fra Rigspolitiet.

Den fejlagtige måde at behandle de særligt skærpede ATK-bøder på har fundet sted siden februar 2015. Det betyder, at der frem til i dag er cirka 70.000 særligt skærpede bøder, der er opkrævet fejlagtigt efter reglerne om betinget objektivt ejeransvar.

Det vil sige, at bøden for hastighedsovertrædelsen som udgangspunkt kan opkræves hos ejeren af køretøjet, men da man har kørt 30 procent for hurtigt, skal der udmåles en særligt skærpet bøde på samlet 3000 kroner. Når der er tale om en særlig skærpet bøde, er det en fejl at opkræve bøden direkte hos ejeren af køretøjet. I sådanne tilfælde skal føreren identificeres og have bøden.

- Borgere, der har modtaget en af de nævnte bøder, skal foreløbig ikke gøre noget. Vi skal først have den juridiske afklaring på plads, og så skal vi finde den bedste måde at håndtere de afgjorte sager på, siger Jeppe James, enhedschef hos Politiets Administrative Center, Midt- og Vestjyllands Politi.

Nu er fejlen stoppet, og alle sager med præcis 30 procent hastighedsoverskridelse tages ud til manuel sagsbehandling. Hen mod udgangen af året vil IT-systemet blive opdateret, så det fremadrettet håndterer alle sager korrekt.

Systemet har udsendt ca. 80.000 sager med en særlig skærpet bøde til ejerne af relevante køretøjer. Ejerne har haft mulighed for inden for 30 dage at få en anden til at erkende over for politiet at have ført køretøjet, såfremt det ikke var ejeren selv, der kørte køretøjet. I cirka 10.000 sager har dette været tilfældet, og er dermed behandlet korrekt.

I de resterende cirka 70.000 fejlbehandlede sager har politiet ikke fået oplysninger om føreren. I hovedparten af de sager er ejer og fører derfor formentlig den samme. Det ændrer dog ikke på, at sagerne er behandlet fejlagtigt.

Den ny-fusionerede landboforening i det syd- og sønderjyske har præsenteret sit nye navn for medarbejderne.

Spiras skal signalere noget nyt og grønt, noget der spirer og gror.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

113 forslag kom ind, da Sønderjysk Landboforening, KHL og LandboSyd inviterede til åben indsendelse af navneforslag til den nye fusionerede forening. Efter et udskillelsesløb faldt valget på »Spiras«.

»Spiras« betyder på latin - du trækker vejret.

Samtidig signalerer det noget nyt og grønt, noget der spirer og gror. Som den nye forening – og som det erhverv, den er en del af.

- Vi havde et klart ønske om at få et navn, der giver udtryk for den udvikling og fremsynethed, som er kendetegnende for vores landboforening. De positive karakteristika, synes vi, ligger i »Spiras«, som derfor blev vores førstevalg, fortæller Henrik Jessen, der er formand for Spiras.

Det var kunstner Vibeke Valter Wulff fra Skaberkraft.dk i Sdr. Bjert, der kom på det vindende navn.

(Billedtekst: Det var kunstner Vibeke Valter Wulff fra Skaberkraft.dk i Sdr. Bjert, der kom på det vindende navn. Her ses hun sammen med konstitueret, adm. direktør Niels Peter Madsen. (PR-foto))

Kvinder, der får barn for første gang, er blevet markant ældre siden 1960.

Dengang var førstegangsfødende i gennemsnit 23,1 år gamle. Siden er gennemsnitsalderen for de nye mødre steget, og i 2022 var den kommet op på 29,9 år.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

(læs videre under annoncen)

- At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller, i en pressemeddelelse.

Gennemsnitsalderen på førstegangsfødende er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Den højeste gennemsnitsalder i årene 2018-2022 var i Dragør Kommune (31,8 år), mens den lavest var i Lolland Kommune (27,0 år).

Hen over årtierne er de unge mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadigt mindre gruppe af de førstegangsfødende.

I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, mens andelen i 2022 var kommet ned på 12 pct.

Samtidig er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct.

- Tendensen til, at kvinder får børn senere og senere, var ventet. Men det har været overraskende, at forskellen fra omkring 60 år siden til i dag er så stor, som den er, siger Fenja Søndergaard Møller.

En tredjedel (32 pct.) af alle førstegangsfødende i 2022 var gift på fødselstidspunktet. Tallet dækker over stor variation ift. herkomst: Blandt førstegangsfødende af dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere fra ikke-vestlige lande var det 70 pct.

Danmarks Statistik har ikke tal på kommuneplan tilbage til 1960, men også her i området er førstegangsfødende blevet ældre.

I perioden 1986-1990 var førstegangsfødende i Vejen Kommune 25,6 år, mens de i 2018-2022 var 28,4 år i snit.

(Genrefoto: migogvejen©)