Følg migogvejen på Facebook  

Nye 50 kroners pengesedler er i dag på gaden - dog kun i dele af landet.

- Danmarks Nationalbank har opgraderet 50-kronesedlen med nye og forbedrede sikkerhedselementer, lyder det i en pressemeddelelse.

- Som den sidste seddel i den nuværende seddelserie er 50-kronesedlen nu blevet sikkerhedsopgraderet. Farver og billeder på sedlerne er de samme som før, men der er kommet nye sikkerhedselementer til, som gør sedlerne endnu sværere at forfalske, lyder det videre.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Den teknologiske udvikling betyder, at falskmøntnere løbende får adgang til mere avancerede muligheder for at efterligne pengesedler, siger Niels Kaas, hovedkasserer og ansvarlig for kontantforsyningen i Nationalbanken.

- Derfor vurderer vi løbende kvaliteten af sikkerhedselementerne i pengesedlerne, og med denne opgradering har 50-kronesedlerne nu samme sikkerhed som de øvrige sedler, siger han.

Og vi skal stadig have kontanter at bruge.

- Det ligger godt i tråd med myndighedernes anbefalinger om, at vi som borgere bør have kontanter liggende til tre døgn. Nationalbankens pejlemærke er cirka 250 kr. pr. person i små sedler og mønter, men det er vigtigt, at du og din husstand vurderer, hvad der er et passende beløb for jer, lyder det videre.

De nye sedler findes fra starten i konkrete butikker i Brøndby, Harlev J., Albertslund, Åbyhøj, , København K og Aarhus.

Foto: Ty Stange

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies