Følg migogvejen på Facebook  

- Borgernes henvendelser og en ekstraordinær indsats hos politiet har givet et godt resultat i forhold til at forebygge indbrud i privat beboelse.

- I Syd- og Sønderjyllands Politikreds var der i perioden fra og med 13. december til og med 5. januar i alt 73 indbrud. Det er en nedgang på over 25 procent i et år, hvor indbrudstallet på landsplan i samme periode er steget en smule, skriver politiet i en pressemeddelelse.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Det kan være en meget ubehagelig oplevelse for de personer, som er udsat for indbrud. Det er selvfølgelig stadig en træls oplevelse i de 73 tilfælde, men det glæder os dog, at færre private har haft indbrud denne jul og nytår i forhold til året forinden, siger politiinspektør Kaj Nielsen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Efter en større mængde indbrud i den sidste weekend af november og starten af december satte Syd- og Sønderjyllands Politi ekstraordinært ind for at forhindre så mange indbrud som muligt i de resterende dage i julemåneden og i nytåret. Flere kræfter blev prioriteret til området – både på gaden, i analyseafdelingerne og i efterforskningsafdelingerne, ligesom politikredsen kommunikerede ekstraordinært om indbrud og blandt andet borgernes rolle. Det har givet resultat:

- Vi efterlyste hurtig og detaljeret hjælp fra borgerne, når de så noget mistænkeligt i deres nærområde, og det fik vi ad flere omgange. Det gjorde blandt andet, at vi kunne anholde og fængsle en formodet indbrudstyv i Haderslev og i Esbjerg. Dén hjælp fra borgerne har været fantastisk, siger politiinspektør Kaj Nielsen.

Det mest markante fald er sket i Esbjerg Kommune. Her var der i alt 14 indbrud i privat beboelse i perioden. Det antal lå på 39 i 2023-juleperioden. Den kommune med færrest juleindbrud i kredsen er Tønder Kommune. Her har der været to indbrud. Antallet i 2023-juleperioden var ni indbrud.

(Genrefoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies