»Liv i hjørnet«.
Sådan skrev migogvejen i efteråret om planerne for hjørnebygningen på Torvet 1 i Rødding.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Nu bliver det en realitet. Helt præcist klippes snoren til den nye specialforretning i Rødding på lørdag klokken 11.
Navnet til butikken er i øvrigt meget passende »Hjørnet«.
- Og vi glæder os til at kunne åbne, lyder det fra Tove og Frode Poulsen, vi træffer i lokalerne, der senest husede Sportigan.
Parret er kendte forretningsfolk i Rødding, og efter nogle års fravær vender de nu tilbage til byen.
- Vi har altid oplevet en stor opbakning i Rødding og vil nu gerne betale noget af det tilbage med denne butik, siger Frode Poulsen til migogvejen.
- Jeg elsker at være sammen med kunder, lyder det videre, og lokalt var det senest med Imerco og Legekæden, lyder det videre.
Senere har han drevet butikker i Aabenraa, Blåvand og Ribe, og de to sidste - dem i Aabenraa og Ribe - er solgt ved indgangen til juli.
Pensionen var en mulighed, men i stedet gælder det »Hjørnet« i Rødding, der åbner lørdag og fremover holder åbent fire dage om ugen.
- Vi starter med at holde åben onsdag, torsdag, fredag og lørdag, men vi håber da, der bliver behov for en udvidelse, noterer Frede Poulsen.
I butikken satses der på bl.a. vin, øl, te, lakrids og lidt brugskunst.
- Vi har brugt meget tid på at finde de rigtige ting og været rundt i hele landet for at finde det bedste, fortæller Frode Poulsen og præsenterer ting fra bl.a. Tønder og Skagen og lokale øl fra Ribe.
- Vi får også de berømte romkugler fra Nr. Åby, noterer parret.
(Foto: migogvejen©)
migogvejen skrev i efteråret om planerne:
https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/6092-liv-i-hjornet