Følg migogvejen på Facebook  

Interessen for at komme ind og opleve livet på en gård er stor.

Det oplevede Solveig og Peter Clausen tydeligt, da de i stil med en række kolleger landet over bød indenfor til det årlige »åbent landbrugs«-arrangement.

- Vi havde omkring 900 gæster, fortæller parret.

 

(læs videre under annoncen)

AgroLand er kommet til Vejen

(tryk på annoncen og se mere)

 

De har drevet Vindinggaard på Kongeåvej 49 i 25 år, og søndag var første gang, de deltog i »åbent landbrug«.

- Vi vil gerne vise, hvad der sker bag murene og vise det, vi er stolte af, noterede Solveig Clausen.

- Vi havde en fantastisk dag. Dejligt med så mange glade mennesker - børn og voksne, lyder det fra parret, der bebuder, at de også er klar til at være med en anden gang.

 Det kommer dog ikke af sig selv. Der er mange forberedelser, og søndag var der faktisk 30 børn og voksne i gang for at kunne give gæsterne en god oplevelse.

Mange børn var med forældre eller bedsteforældre for at se et moderne landbrug, og for de yngste var ikke mindst kalvene et trækplaster.

Det er traditionen tro tredje søndag i september, at mange landbrug landet over byder indenfor.

(Fotos: migogvejen©)

 

abent landbrug 24 02abent landbrug 24 03abent landbrug 24 01abent landbrug 24 04abent landbrug 24 05abent landbrug 24 06abent landbrug 24 08abent landbrug 24 09