Efter næsten tre år har Vejen Golfklub og Cafe No. 19 Vejen valgt at stoppe samarbejdet.
Et samarbejde, der stopper 15. oktober.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Beslutningen er truffet, da Cafe No. 19 vil prioritere øvrige aktiviteter og forretninger, og at Charlotte og Joachim ønsker et arbejdsliv tættere på bopælen, skriver klubben i en pressemeddelelse.
- Samarbejdet med Cafe No. 19 har været med til at skabe liv omkring klubhuset og give medlemmer og gæster mulighed for at mødes før og efter en runde golf. En café er et vigtigt element i det sociale liv i klubben, som Vejen Golfklub ønsker at fortsætte, lyder det videre.
Fra de snart tidligere forpagtere lyder det:
- Cafe No. 19 Vejen vil altid have en helt særlig plads i vores hjerter. Det var nemlig her, vores rejse og comeback til branchen for alvor begyndte igen. Det er en rejse, vi aldrig vil glemme, og de mange minder, mennesker og oplevelser fra tiden i Vejen vil altid følge med os videre.
- En særlig tak skal lyde til alle de loyale medlemmer, som uge efter uge har bakket op om cafeen. Jeres støtte, smil og gode humør har betydet utrolig meget for os. Også en stor tak til alle de frivillige, som hver dag gør en kæmpe indsats for at få tingene til at fungere i og omkring Vejen Golfklub, siger Joachim Thor Krøyer, Cafe No. 19.
Frem til 15. oktober vil Cafe No. 19 fortsat tilbyde mad og drikke.
- Vejen Golfklubs bestyrelse og daglige ledelse arbejder på en ny løsning, der forhåbentlig kan meldes ud til medlemmer inden udgangen af 2026, skriver klubben i pressemeddelelsen.
(Foto: PR-foto)
(tryk på annoncen og se mere)

