Til foråret kommer der igen liv i hjørnet på Torvet i Rødding.
Der var dog allerede i dag masser af liv, da flere end 100 tilhørere ønskede at høre Frode Poulsen fortælle, hvad han har i sinde at bruge hjørnet til.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Senest var det sportstøj, og det er næppe helt forkert at konstatere, at det nu bliver noget helt andet.
- Det bliver noget med vin, whisky, gin og chokolade, fortalte Frode Poulsen.
- Butikken har en rigtig god beliggenhed, og vi har søgt efter noget, der ikke helt er her i byen i forvejen, lød det videre.
Svaret var også klart, da en af tilhørerne forslog, at der kunne være en lille cafe, hvor der kan købes kaffe.
Her var svaret nej. Det kan i stedet købes på hotellet på den anden side gaden.
Der overvejes dog, om der både skal være kaffe og te til salg i butikken - til at drikke derhjemme.
- Tanken var egentlig, at vi skulle åbne til jul, men det ventes i stedet at blive omkring 1. marts, forklarede Frode Poulsen.
Planen er i øvrigt, at den lille del af butikken kan lejes ud til andre. Det kan være sæsonbetonet måske med is om sommeren og julestue i december.
- Jeg ser fremtiden for Rødding By som meget positiv, konstaterede Frode Poulsen.
Han forklarede samtidig, at der er snak om at etablere en »Kop & Kande« i den tidligere Imerco-bygning.
- Det er ikke os, der har noget med det at gøre, men vi stiller gerne vores viden til rådighed, påpegede Frode Poulsen.
Inden han forklarede om planerne, fortalte Carl Holst om bygningens mere end 100-årige historie.
Interessen for arrangementet var i øvrigt noget større end forventet, så der måtte hentes flere stole.
På billedet er det Tove og Frode Poulsen foran sportshjørnet, der snart blive åbnet igen.
(Fotos: migogvejen©)
Frode Poulsen
Mange ønskede at høre om planerne.
Carl Holst fortalte om bygningens historie.