Schela Plast i Lindknud kan nu fejre 50 års jubilæum.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Schela Plast blev grundlagt i 1971 og producerer plastemballage-løsninger til husholdning, personlig pleje, fødevare- og kemisk industri og blev i februar en del af Robinson Packaging, hvilket har styrket muligheden for at tilbyde komplette emballageløsninger, skriver firmaet i en pressemeddelelse.
Schela Plast beskæftiger 45 ansatte.
- Bæredygtighed har altid været en del af virksomhedens kultur lige fra bæredygtige produkter og drift til socialt ansvar for deres ansatte, samfund og miljø, lyder det videre.
- Med omfattende brug af genbrugsplast tilbyder virksomheden blæsestøbte emballager til en bred vifte af flasker og dunke.
Schela Plast-teamet en integreret del af et projekt, der skal styrke genanvendelsen af husholdningsplastaffald i Danmark.
Firmaet støtter også lokalt ved at ansætte folk, der er faldet ud af arbejdsmarkedet på grund af fysiske eller mentale begrænsninger og vejleder og hjælper dem med at udvikle deres karriere.
Det var med til at sikre firmaet kommunens virksomhedspris:
- I er rummelige og tålmodige og er klar til at hjælpe dem, der har udfordringer på arbejdsmarkedet, lød det bl.a. fra Frank Schmidt-Hansen (K), formand for Udvalget for arbejdsmarked og integration, ved overrækkelsen i fjor.
Senest har Schela Plast modtaget Børsens Gazellepris.
(Foto: Mentor Heidi Petersen, direktør Morten Jeppesen og produktionschef Hans Jørgen Hansen omgivet af formanden og næstformanden fra kommunens udvalg for arbejdsmarked og integration, Frank Schmidt-Hansen og Niels Therkildsen, ved overrækkelsen af viksomhedsprisen i fjor. Foto: LLN Press©)
migogvejen besøgte firmaet i forbindelse med prisoverrækkelse:
https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/3103-prisen-blev-overrakt
(tryk på annoncen og se mere)