Tre firmaer var nomineret til virksomhedsprisen i Vejen.
(læs mere under annoncen)
(hvis det gælder en bil, så tryk på annoncen)
I morges blev prisen så overrakt i Lindknud til Schela Plast A/S, der producerer beholdere i primært plast.
- I er rummelige og tålmodige og er klar til at hjælpe dem, der har udfordringer på arbejdsmarkedet, lød det bl.a. fra Frank Schmidt-Hansen (K), formand for Udvalget for arbejdsmarked og integration, ved overrækkelsen.
Han glædede sig over et mangeårigt samarbejde med at tage mod medarbejdere, der i starten kun kan arbejde færre timer, hvor nogle efterfølgende bliver ansat på fuldtid.
Direktør Morten Jeppesen glædede sig over anerkendelsen og takkede også for samarbejdet.
Ud over hæder og diplom lyder prisen på 10.000 kroner til brug på medarbejderne.
Heidi Petersen er firmaets mentor, der tager sig af de medarbejdere, der kommer ind på Schela Plast A/S gennem Jobcentret.
Virksomheden beskæftiger i dag 40 medarbejdere, og produktionen kører i treholdsskift fem dage om ugen.
(Fotos: LLN Press©)
migogvejen har tidligere omtalt de tre virksomheder, der var nomineret til prisen:
http://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/3079-tre-firmaer-i-kamp
Mentor Heidi Petersen, direktør Morten Jeppesen og produktionschef Hans Jørgen Hansen omgivet af formanden og næstformanden fra kommunens udvalg for arbejdsmarked og integration, Frank Schmidt-Hansen og Niels Therkildsen. (Foto: LLN Press©)