Følg migogvejen på Facebook  

En udvidelse af slagtekapaciteten fra 36.000 svin pr. uge til 47.500 svin pr. uge og etablering af nye køle- og frysefaciliteter.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Gadeberg Auto ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er ifølge Miljøstyrelsen indholdet af projektet, Tican Fresh Meat A/S har på tegnebrættet for slagteriet i Brørup.

- Udvidelsen af kapaciteten kræver en bygningsmæssig udvidelse af slagteriets produktions- og håndteringsfaciliteter. Det bebyggede areal øges med ca. 3560 m², og køleanlægget udvides fra ca. seks tons ammoniak til ca. 14 tons. Herudover flyttes to af de fire eksisterende vaskepladser, og der etableres to nye vaskepladser. Endvidere bliver det eksisterende affaldsrum flyttet og udvidet for at gøre plads til et helt sættevognstræk, forklarer styrelsen.

Det øgede antal ugentlige slagtninger betyder ikke alverden på transportsiden.

- Det forventede antal svinetransporter øges kun med ca. to pr. uge, da der ved udvidelsen af slagteriet laves plads til større lastbiler.

Slagteriet er ikke lige vellidt hos alle i nabolaget i Brørup, og der er også kommet indsigelser:

- Annoncering af ansøgningsmaterialet har givet anledning til bemærkninger fra flere borgere, som jævnligt føler sig generet af lugt og støj fra slagteriet. Miljøstyrelsen har således lagt vægt på, at virksomheden i forbindelse med udvidelsen har søgt at indtænke tiltag, der kan forbedre forholdende, skriver Miljøstyrelsen i afgørelsen om miljøvurderingen.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

migogvejen har fortalt, at projektet ikke kræver VVM-redegørelse:

https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/5502-slagteri-kan-udvide

LLN Press - åbent hus 2021