Der kommer tre nye butikker på grunden, der hidtil har huset Læborg Autohandel på Industrivej Vest i Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Det er et meget spændende projekt, hvor der bliver tre lejere med udvalgsvarer, fortæller den nordjyske køber af grunden til migogvejen.
Der er tale om detailhandel, men han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at afsløre, hvilke butikker der er tale om. Der må dog ikke være fødevarebutikker på stedet.
Det kan være eksisterende butikker, der flytter til en meget synlig beliggenhed, men der kan også være nye butikker i byen.
- Det ventes, at vi brækker det hele ned i sensommeren og begynder at bygge op igen, så butikkerne kan åbne til foråret, fortæller manden bag projektet.
- Vi søger altid grunde med god beliggenhed i hele landet, og her er der virkelig gode muligheder. Det er en meget attraktiv grund, påpeger køberen.
migogvejen har tidligere skrevet om handlen:
https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/5350-bliver-braekket-ned