Følg migogvejen på Facebook  

 Skal lygtepæle og lignende plastres til med billeder af politierne, inden vi skal til kommunal- og byrådsvalg næste år.

Mere præcist tirsdag 18. november.

Står det til de konservative, skal det være slut med valgplakater rundt i området.

 

(læs videre under annoncen)

Sydjysk Sparekasse

(tryk på annoncen og se mere)

 

De opfordrer byrådet til at forbyde valgplakater. Et forslag, der skal drøftes på byrådsmødet på tirsdag.

- Den konservative gruppe vil gerne foreslå byrådet, at der indgås en fælles aftale om, at der ikke opsættes valgplakater fra partierne i den kommende kommunal- og regionalvalgkamp i efteråret 2025. Forslaget omfatter ikke brugen af banner el.lign., men alene valgplakater, som reguleret af Vejen Kommunes retningslinjer for ophængning af plakater, lyder forslaget fra de konservative underskrevet gruppeformand Mike Straarup.

Om baggrund for forslaget lyder det videre:

- Brugen af valgplakater i valgkampe i Danmark står på en lang og historisk tradition. Plakaterne skaber opmærksomhed omkring det forestående valg og fungerer derfor - udover at agitere - også som et demokratisk element, der tilskynder deltagelse i den demokratiske beslutningsproces.

- Det er dog den konservative gruppes opfattelse, at tiden er kommet til at begrænse/afskaffe brugen af valgplakater. Produktionen, ophængning og afskaffelse af valgplakaterne udgør et enormt ressourcetræk for både miljøet og de involverede parter. Som politikere bruger vi både penge og tid på at forberede og hænge plakaterne op, ofte til irritation for vores borgere, der for en andels side ikke ligefrem synes, det pynter.

- Vores natur og miljø er under pres. Vi er alle forpligtet på at skære ned, der hvor vi kan. Produktion af en valgplakat udleder - ifølge undersøgelser ved seneste kommunalvalg - 1,4 kg. CO2. Det er ca. samme udledning, som når en ny personbil med benzinmotor kører 10 km.

- Mange andre kommuner har truffet den svære, men vigtige beslutning. Med forslaget vil den konservative gruppe gerne have en drøftelse med byrådets partier omkring muligheden for at afskaffe brugen af valgplakater til det kommende kommunal- og regionalvalg i efteråret 2025 igennem en »gentlemans agreement«, som partierne kan tilslutte sig.

(Arkivfoto: migogvejen©)


valgplakater rødding 21 01

Skal der valgplakater op næste år - de konservative mener nej.