Følg migogvejen på Facebook  

- Fodbolden holder sørgedag.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Knudsen Porte ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Sådan lyder det fra Rødding-træneren Jan Olesen over nedlukningen af seniorfodbolden.

- Bedst, som sæsonen nærmere sig afslutning, ja så kommer den corona i vejen igen. Som træner fylder det meget, da vi har brugt mange timer under første runde corona og nu, hvor det hele er tæt på at blive afgjort med oprykning og nedrykning.

- Spillerne har været yderste forsigtige og tænkt sig godt om både på banen og uden for banen, så for dem er meldingen om, at fodbolden nu stopper, nok et større nederlag.

- Vi som træner følger selvfølglig de regler, vi skal forholde os til. I mit tilfælde har jeg rent faktisk et serie 3 hold, som ligger til play off kampe om oprykning til serie 2, og de unge spillere fortjener om nogen at have kunnet få den chance, da vi har mange points og scoret mange mål som nummer to. Jeg har ondt af mine spillere, da jeg har ikke færre end 14 spillere ud af 18 spiller under de 21 år på mit serie 3 hold, påpeger Jan Olesen og henviser til, at hold under 21 år gerne må spille.

- Men lad os nu se, om DBU ikke finder en fornuftig løsning, så man belønner alle dem, der ligger nummer et og så de bedste to i serie 3.

- Når jeg som træner ser tilbage, så er jeg bare mega stolt af at kunne sige, vi i Rødding IF på seniorplan har været overvældet over den store opbakning fra så mange spillere. Vi står lige nu med 42 seniorspillere. Vores serie 6 rykker op i serie 5 uden nederlag. Vores 7-mands senior, som blev eftermeldt, nåede at vise de kunne være med og tabte kun en kamp. Vores serie 3 som sagt så tæt på oprykningsmulighed til serie 2. Hele trænerteamet og staben omkring senior er jeg vildt stolte af, og de fortjener en kæmpe skulderklap.

- Vi ser fremad og håber på den bedste løsning for alle hold i fodboldverdenen, noterer Jan Olesen.

Røddings serie 3 hold skulle have spillet hjemme mod Haderslev fK i dag, men det bliver ikke til noget. Haderslev har meldt afbud, så i stedet bliver det til en gang træning. Her ved corona-nedlukningen af seniorfodbolden efter 13 af 14 kampe ligger Rødding på andenpladsen. Skulle Dalby i eftermiddag tabe, er der faktisk tale om førstepladsen.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

migogvejen omtalte fredag konsekvenserne af de nye coronaregler:

https://migogvejen.dk/nyheder/sport/4234-rodt-kort-til-sporten