Følg migogvejen på Facebook  

 Vejen-spilleren Magnus Fabricius fandt sig virkelig til rette på Røddings kunstgræs i aftenens lokalopgør i serie 3 mellem Rødding IF og Vejen SF.

Fire gange sendte han bolden over målstregen og var for alvor medvirkende til en stor sejr til Vejen, der udspillede hjemmeholdet.

Lokalopgøret, der også handlede om en placering i toppen - top 2 - blev vundet af Vejen med tenniscifrene 6-1 efter en føring på 6-0.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Vi havde inden kampen fokus på at stå stærkt defensivt og udnytte vores hurtige, unge angribere i omstillingerne, men vi kom ikke godt fra start, og allerede efter 25 minutter havde Vejen skabt et forspring på 3-0. Dermed blev opgaven særdeles vanskelig for os. Dog formåede vi at spille os frem til et par gode muligheder i første halvleg. Effektiviteten manglede dog foran mål, mens Vejen viste stor skarphed og kvalitet, lyder det fra Røddings holdleder, Jesper Iversen.

- Efter pausen får vi bedre fat i spillet og skabte igen enkelte chancer, men bolden ville ikke i nettet. Vejen fortsatte derimod med at udnytte deres muligheder og øgede føringen med yderligere tre scoringer. Mod slutningen lykkedes det Jonas Lei Bruhn at reducere for os, men det ændrede ikke på kampens udfald, som endte med en sikker 6-1-sejr til Vejen.

- Vi må erkende, at vi slet ikke var klar, da kampen blev fløjtet i gang. Når man møder et så stærkt hold som Vejen, bliver man straffet, hvis man ikke er 100 procent klar fra starten, og det gjorde de virkelig denne gang, siger Jesper Iversen.

Nederlaget betyder, at Rødding IF skal rejse sig fredag aften i Føvling, hvis holdet skal med helt i toppen, hvor Bramming B og Vejen SF begge ligger med 22 points foran Rødding IF med 18 points.

De to andre Vejenmål blev sat ind af Gustav Rask Hald og Christian KJarl Ravnskjær.

(Fotos: migogvejen©)

fodbold rodding vejen 26 04

Magnus Fabricius åbnede scoringen på straffespark efter 16 minutter.

fodbold rodding vejen 26 01fodbold rodding vejen 26 02fodbold rodding vejen 26 03

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies