Vejen Sportsforening har sat jagten ind.
Jagten på en ny træner til klubbens serie 3 hold i fodbold.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Jesper Hornstrup stod for sidste gang i spidsen på en regnvåd kunstgræsbane, da det gjaldt playoff-kampen mod Esbjerg fB, som blev tabt.
Nu skal foreningen finde en afløser.
- Vi søger en engageret, ambitiøs og målrettet seniortræner, der har lyst til at stå i spidsen for en spændende og talentfuld seniorafdeling med masser af potentiale, lyder det fra klubben.
Igen til foråret har foreningen hold i serie 3 og serie 4.
- Vi har et stærkt fundament og en klar ambition: Vi skal tage det næste skridt, over playoff-stregen og tilbage i serie 2, lyder det videre.
Jesper Hansen har trænet serie 4 og stopper også.
(Arkivfotos: migogvejen©)

Jesper Hornstrup
