Følg migogvejen på Facebook  

På søndag skal vi passe på de mange cykelryttere, der skal deltage i løbet med udgangspunkt i Lindknud - hvis det altså bliver til noget.

 

(læs videre under annoncen)

Nørregaard Biler

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

- Vi ved ikke noget lige nu. Vi er i kontakt med politiet for at finde ud af, om vi kan afvikle løbet eller ej.

Sådan lyder det fra løbskoordinator Henning Knudsen forud for søndagens Jysk-Fynske Mesterskaber.

migogvejen fanger ham i telefonen, da han er på vej til et andet cykelløb, og han er spændt på, hvad det ender i.

Statsminister Mette Frederiksen (S) tonede i eftermiddag frem på skærmen og satte forsamlingsforbuddet ned til 50. Hvordan det står i forhold til et cykelløb, aner Henning Knudsen ganske enkelt ikke.

Der er taget en masse forholdsregler, så reglen med 100 kunne overholdes. Nu skal det hele vurderes igen.

- Det kan være, vi må sige til sjællændere og udlændinge, at de ikke må køre med, men vi må se, konstaterer Henning Knudsen.

I forvejen skriver DCU, Danmarks Cykel Union, på hjemmesiden:

»Der er desværre lukket for tilmelding til JFM på grund af COVID 19 restriktioner, da vi har overskredet forsamlingstallet«, lød det inden statsministerens udmelding.

Rytterne skal køre på to forskellige ruter, og det er her, du skal passe på:

Stor rute:
Start: Asserbølgård
Th Adserbølvej
Lu Damgårdsvej
Th Tirslundvej
Th Præstkærvej
Th Ålundvej
Tv Esbjergvej
Th Skyggedal
Th Drivvej
Th Favrskovvej
Mål: Asserbølgård

Lille rute:
Start: Asserbølgård
Th Adserbølvej
Th Møllevej
Th Drivvej
Th Favrskovvej
Mål: Asserbølgård

 

migogvejen har tidligere omtalt mesterskaberne:

https://migogvejen.dk/nyheder/sport/4069-cykelryttere-pa-gaden

 

kort cykelløb 20 01

 Cykelunionens kort over henholdsvis den lange og korte rute - altså hvor du skal passe på de tohjulede, der ofte kører hurtigt.