Cykelryttere i alle aldre sætter på søndag sit præg på vejene i området. Blandt deltagerne er tidligere verdensmester.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Efter Corona-krisen med efterfølgende nedlukning af landet er der så småt igen ved at blive kørt cykelløb i Danmark.
- Den oprindelig løbsplan for alle landets cykelløb måtte pludselig skrottes i foråret, men i en ny komprimeret og revideret plan, der strækkes sig langt ind i oktober, er Vejen Bicycle Club blevet tildelt de Jysk-Fynske Mesterskaber i landevejscykling i et samarbejde med Esbjerg Cykelring, fortæller løbskoordinator Henning Knudsen fra Vejen BC.
Ruterne er lagt i området på små meget lidt befærdede veje syd for Lindknud, forbi Brørup gamle Kirke og Tirslund og tilbage til Eventcenter Asserbølgård, hvor der er start og mål.
De to klubber står for den sportslige afvikling, mens der er indgået et samarbejde med centret omkring alle andre faciliteter, der naturligt hører til afvikling af et cykelarrangement.
- Interessen for deltagelse har været høj og højt ønsket blandt cykelfolket for igen at køre løb er stor efter den lange corona-nedlukning, fortæller Jesper Sloth Hansen fra Vejen Bicycle Club.
Enkelte ryttere fra Sjælland har tilmeldt sig løbet og tilmed et par svenskere.
- Deres deltagelse giver ingen problemer, siger løbskoordinator Henning Knudsen, men jysk-fynske mestre bliver de naturligvis ikke.
Mest prominente deltager i løbet bliver netop en af de københavnske deltagere. Amalie Dideriksen har tilmeldt sig og vil klart fremstå som mesterskabernes mest klare forhåndsfavorit. Kun en snorksovende hjælper, der smølede med et hjulskifte ved de nyligt afholdte danske mesterskaber i Middelfart gjorde, at Amalie ikke kom til at spille en afgørende rolle ved damernes elitemesterskab. Amalie har utallige DM-titler på banen på sit CV, men mest prominent er uden tvivl hendes verdensmestertitel fra VM i Qatar i 2016 og hendes bronzemedalje fra Bergen året efter. Hun kører for det professionelle hollandske hold Boels-Dalmans Cycling Team.
Hendes makker i baneløbsdisciplinen, Julie Leth, stiller ligeledes op. De to sikrede sig sidste år Europamesterskabstitlen i baneløb, så ingen tvivl om, de to unge damer vil sætte sit præg på dameklassen.
Mesterskaberne afvikles i alle klasser fra de yngste drenge og piger på ni år og til de ældste i klassen Herre 70 år.
For at imødegå Corona-restriktiverne er de mange felter opdelt i grupper, så felterne på ruten begrænses.
De yngste deltagere kører frar 8.30 til ca. 10. Herefter er det elite-herrernes tur, og fra kl. 13.45 er det så damerne og veteranerne, der skal i aktion.
Den lokale klub er repræsenteret ved seks ryttere i felterne, dog næppe med udsigt til at hjemføre medaljer.
(Arkivfoto: LLN Press©)