- Detaljer
- Leif Christensen
Skal Frank Schmidt-Hansen (C) fortsætte som borgmester i Vejen Kommune, eller skal en ny tage over.
Kampen om posten er tæt, lyder en vurdering fra Danske Spil.
Samlet set vurderes, at den nuværende borgmester har et lille forspring i forhold til andre kandidater, hvor Venstres borgmesterkandidat, Christian Lund, formentlig bliver den største konkurrent.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- 18. november skal du huske at stemme til kommunalvalget - ifølge Danske Spils odds på borgmesterposterne er der lagt op til et spændende valg i flere kommuner, lyder det i en pressemeddelelse.
Kommuner, hvor det er tæt:
Vejen:
Frank Schmidt-Hansen (C) 1,80
IKKE Frank Schmidt-Hansen (C) 1,90
København:
Line Barfod (Ø) 2,35
Sisse Marie Welling (SF) 2,65
Pernille Rosenkrantz-Theil (A) 2,85
Egedal:
Vicky Holst Rasmussen (A) 1,75
IKKE Vicky Holst Rasmussen (A) 1,95
Faxe:
Ole Vive (V) 1,85
IKKE Ole Vive (V) 1,85
Gribskov:
Bent Hansen (V) 1,75
IKKE Bent Hansen (V) 1,95
Guldborgsund:
Simon Hansen (A) 1,9
IKKE Simon Hansen 1,8
Kerteminde:
Kasper Eising Olesen (A) 1,85
IKKE Kasper Eising Olesen (A) 1,85
Roskilde:
Thomas Breddam (A) 2,00
IKKE Thomas Breddam (A) 1,72
- Der er lagt op til et historisk kommunalvalg tirsdag 18. november: For første gang nogensinde vil københavnerne vælge en overborgmester, der ikke er socialdemokrat.
Sådan lyder forudsigelsen fra Danske Spil, der har sat odds på, hvem der skal bære landets borgmesterkæder i de kommende fire år.
- I København ser det ud til, at Enhedslistens Line Barfod banker alvorligt på døren til borgmesterkontoret, som jo ellers plejer at være reserveret til en socialdemokrat. Men det er et tæt løb, og både Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet og Sisse Marie Welling fra SF er stadig med i kampen om borgmesterkæden. Det bliver spændende at følge med i valget og de efterfølgende forhandlinger, siger Danske Spils oddssætter og valgekspert, Peter Emmike Rasmussen.
Et blik ned over listen med Danske Spils odds afslører, at det ikke kun er i København, at der skal rykke en ny politiker ind i borgmesterkontoret.
Det skal der også i Roskilde, Køge, Ringsted, Thisted, Tønder, Solrød, Guldborgsund og Fredericia, og derudover er der en række kommuner, hvor det er helt oppe i luften, hvem der skal vinde – hvis man spørger hos Danske Spil.
- Der er virkeligt mange tætte og spændende borgmesterslag i kommunalvalget i år. Vi har taget temperaturen og prøvet at vejre de politiske vinde, der blæser gennem de enkelte kommuner. Så må vi se, om vi har været dygtige nok til at vurdere, hvor borgmesterkæderne ender med at hænge efter valget 18. november,” siger Peter Emmike Rasmussen.
(Genrefoto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)

