Der er stadig langt mellem håndværkere, der har skiftet bilerne ud med biler, der kører på el.
Nu forsøger It El Teknik i Vejen sig med en el-bil som en af de absolut første i området.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Nu skal det prøves, om det er det rigtige for os, siger el-installatør Mikael H. Søbye til migogvejen.
Firmaet vil gerne køre grønt, men det skal også passe til firmaets behov.
- Den kommer til at køre som montørbil, og vi skal se, hvad den kan. Det er blevet lovet, at den kan køre 400 km på en ladning, men hvad så, når vi har bilen pakket med reoler og andet, lyder det videre.
Nu skal den testes på ture til opgaver i Hvidovre, og så skal det vise sig, hvad den kan.
Firmaet har 14-15 biler, og denne VW ID. Buzz skal vise, om der på sigt er flere, der skal over på el.
(Foto af el-installatørerne Mikael H. Søbye og Laurits Lykke: migogvejen©)